Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

132 Thronbestigelse. De, der paa denne Maade bleve Mestre, slap for Mesterstykke og mange andre Udgifter, der langt overstege, hvad de maatte betale Kongen for Patentet. Der var vel nu kommet (tørre Eensartethed og Overeens- stemmelse i Rigets Bestyrelse og Regjering, men endnu ved- bleve de mange sideordnede Jurisdiktioner at bestaae og gribe forstyrrende ind i hinanden. Stor Forvirring og Usikkerhed maatte blive den naturlige Fslge af, at i samme By Konge, Erkebiskop, Baroner og Laug hver havde sin Juris- diktion ; det var ikke altid saa let at afgjsre, om en Sag skulde paadsmmes af den ene eller den anden af disse Magthaveres Domstole, om en Mand i et bestent Forhold sorterede Under den ene eller ben anden as dem. Med Polititilsynet i Byerne gik det kun lang omt frem. Brolægningens Vedligeholdelse paahvilede Huseiene, saa at hver Borger vedligeholdt det Stykke Bro, son laa ved hans Stendom; men denne Fremgangsmaade var ikke tilfreds- stillende, og Brolægningen vedblev at vcere meget slet. Det var allerede for længe siden forbudt at holde Sviin i Byerne, og Politiet havde Lov til at dræbe Sviin, som det traf omløbende paa Gaderne; men Forbudet maatte ideligt gjen- tages, hvad noksom viser, at det ikke . blev overholdt. Fra Slagternes Boder udgik i Regelen en forsnrcedelig Stank af raaddent Blod, Talgsmeltning og lignende Aar- sager, og det var ofte denne Ureenltghed, der gav Anledning til og forværrede dræbende Epidemier; men trods alle Til- hold vedbleve disse Boder at udmærke sig ved Ureenlighed og Stank. Derimod blev det nvie paaseet, at Barbererne fprte alt Menneskeblod — efter Aareladmnge: — ud af Byen og begravede det med megen Omhu, ftt at de ikke skulde opfche Sviin dermed. Slagterne maate heller ikke kjpbe Creaturer af Barbererne. Man frygtede or, at disse skulde vcere opfpdte ved Menneskekjpd. Den Inderlighed og Alvor, som gjennentrcengle det