Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

133 hele Samfundsliv i den foregaaende Tidsalder, gjenfinde vi nu ikke niere i den nærværende, og Mangelen heraf afspejler sig i det hele Liv. Tydeligst træder den frem i Kirkearchi- tef turen, der har mistet betydeligt af sin ophsiede, storartede Simpelhed, for at kaste sig over Enkelthederne. Men hvad teknifl Færdighed i Behandlingen af disse angaaer, gjsr man betydelige Fremflridt. Udvendigt og indvendigt overdcmger man Kirkerne med Statner og andre Prydelser, og heri rsbes stort Mesterflab. Ganske Uden Mindesmærker, der ere den foregaaende Periode værdige, er denne Tidsalder dog ikke. Som Exempel herpaa kan man udpege Facaden af Strasburger-Münsteren. Af Kirkebygninger, der ganske tilhyre den nærværende Tidsalder, indtager St. Ouen i Rouerl niaaske deri fyrste Plads og er i og for sig et beundringsværdigt Arbeide, om ben end ikke kan maale sig med den foregaaende Periodes Kirkebygninger i storartet Simpelhed. Z Frembringelsen af Statner Udmærker denne Tid sig særligt; Sabines Statuer i Strasburger Münsteren skrive sig fra Begyndelsen af denne Periode, og imod Slntningen af det 15de Aarhundrede var det Johan Hammerer, der forfærdigede denne Kirkes Prædikestol med deils prægtige (Statuetter. Glasmaleriet gaaer ogsaa et bety- deligt Skridt frem, hvad Tekniken angaaer, men har paa samme Tid mistet noget af sin harmoniske Sirnpelhed. Hvad derimod den private Bygningskunst angaaer, da fandt der et virkeligt Fremflridt Sted i denne Periode. Borgenes sknmle Steenmasser med deres klodsede Taarne tabe efter- haanden, som der bliver Fred og No i Landet, deres Betyd- ning, og deres Besiddere begynde nu ogsaa at faae Smag for lysere og beqvemmere Boliger. Slottet Pierrefond og flere andre Slotte strive sig fra denne Tid, og i Byerne reise sig nu smukke Hoteller. Z dem alle herfler Gothiken eneraadig, og man laaner fra Kirkebygningsstilen All, hvad