Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

166 told, blev 1540 bet fyrste Toldsted, hvor alle Silketyier og Brokader, som indfprtes ad Bayonne, Narbonne, Suse og Montelimort, skulde fortoldes. Tolden, som oprindeligt var en reett fiskal Told, ihvorvel ogsaa ofte politiske Hensyn gjorde sig gjceldende — Germa maatte sa aled es til Straf for fit Frafald betale dobbelt Told — indbragte kun lidet eller intet. Senere lagde man ogsaa Told paa Kryderier og Apothekervarer, og 1549 ndkom en Ordonans, som bsd, at der ved alle Rigets Grcendsec skulde kræves Told as alle Fødevarer og andre Gjenstande, som hidtil havde været toldfrie. Tolden vedblev som sagt en Tid endnu at være en fiskal Told, hvis Hovedhensigt det var at forøge Kongens Indtægter. Ligefra Laugsvæsenets fyrste Oprirldelse var det be- heftei med Feil og Mangler, men i det 18de og 14de Aar- hnndrede vare dets gode Sider saa overvejende, at man med god Ret hmbe oversee Manglerne. Men i det 15de og navnlig i det 16de Aarhundrede tiltoge Ulemperne i samme Grad, som Fordelene ved det astoge. Det har lidet ot sige, at Kongemagten saa vel fom politiske Forfattere vare tilbøjelige til at give Haandvcerkernes Monopoler Skylden for den almindelige Fordyrelse af Ali; thi Hoved- grunden hertil var, font alt bemærket, Pengenes formindskede Værdi. Men i Virkeligheden voxede Sangene § Over- greb i Tidernes Søb, og disse Overgreb bleve mere og mere følelige, alt eftersom Industrien i sin Udvikling trængte til stprre Frihed. Laugsaanden kom i Strid meb det sextende Aarhundredes friere Blik og ftørre Uashængighedsfølelse, Zo heldigere ZndUstrien arbejdede, desto utilbpreligere bleue be privilegerede Haandværkere til at dele Fordelene meb deres Rivaler. Z samme Forhold som nye Opfindelser horte til