Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

165 skulde holdes en Passage paa 18 Fods Brede aaben for Sejladsen. 1570 og 1577 Udgik atter Ordonanser om samme Sag. Den sidstnævnte fastsatte, at der flnlde fpres Regnflab over, hvad disse Rettigheder indbragte, og at Indtægten skulde anvendes til at holde Floden seilbar, samt at Tariffen for Flodafgifterne ffulbe affattes af Regjermgen. Der om- tales i denne Ordonans fim syv saadanne Toldsteder paa Soiren, men det var nok til at bebyrde Handelen svært. Det faldt overhovedet meget svært at blive disse Feu- dalismens Efterladenskaber qvit. Endnu i 1680 bekræftede en kongelig Ordonans Zorddrottens Forsalgsret (droit du ban de vin). Ganske fik man ikke Bagt herined før Revolu- tionen. Allerede under Philip af Valois havde man begyndt at kræve Udførselstold; men fyrst under Frants I kom der nogen Orden og Eensartethed i denne Toldopkrævning. 1.540 udkom der en temmelig udførlig Tarif, og det fik nu Ende ined den tidligere Tids Vilkaarlighed, men paa den anden Side blev ogsaa Regjeringen strængere i sine For- dringer, hvad igjen havde til Fslge, at Meget blev smuglet ild. Tarifen kom ogsaa efterhaanden til at omfatte flere og flere Gjenstande. Var Udsyreren en Fremmed, maatte han betale fuld Told af alt det Udførte, medens den indenlandske Udsyrer kun betalte for, hvad der oversteg en Værdi af 100 Livres. Indførselstold havde man hidtil ikke kjendt noget til. Al Indførsel synes at have været fri, og den eneste As- gift, der bctcltes. var den, som krævedes for Udsalg paa Torvs og Markeder, men soln Jorddrotten jo ogsaa krævede af indenlandske Varer. Det var egentligt fyrst i det 16de Aarhundrede, at man begyndte at opkræve Indførselstold, som i Fyrstningen var en rem fiskal Told, men esterhaailden gik over til at blive en Beskyttelsestold. Lyon, hvor man allerede før denne Tid havde opkrævet en Slags Indforsels-