Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

164 Z Skikkelse af Tvangslaan og frivillige Gaver, som vel ikke vare saa ganske frivillige, og paa mange andre Maader maatte de Udrede deres Skjerv til Kronen. Efterhaanden kom der ogsaa mere Orden i Finants- bestyrelsen. Under Frants I blev det overdraget 16 Skatte- opkrævere at indkassere alle Skatter til Kronen. De stode mlder en Skatmester, til hvem de skulde indsende de op- krcevede Skatter, og som, under Control af Finantsinten- beinten, var den egentlige Finantskasserer og Bogholder. 1577 oprettedes Finantsbureauer, som havde at repariere Skatterne paa de enkelte Provindser i Henhold til det Belyb, som af et overordnet Bmeau blev dern opgivet. Kongerne gjorde i dette Aarhundrede ikke saa lidet for at lette Handelens Byrder og indskrænke de mangehaande Afgifter, hvormed Feudalismerl havde trykket ben. Blandt disse Afgifter var ingen mere ødelæggende end den, som ander Navn af Bro- eller vel rettere Flodpenge opkrcevedes af ethvert Fartsi, som gik op eller ned af en Flod, og af de Varer og Personer, det medførte. Enhver Zorddrot, hvis Eiendom berørte Floden, ansaae sig berettiget til at opkræve denne Afgift. Flodsejladsen var desuden besværet af de mange Mpller, der vare byggede itb i Floden, og af en utallig Mængde Fiskegarn, som spærrede for Sejladsen. Jscer uar Farten paa Loiren, Laudets, vigtigste Flod, i hpieste Grad besværet. Frants I var den, som førte det fprste afgjsrende Slag imod dette Uvæsen. 1515 befalede en Ordonans, at enhver, som ikke kunde godtgjsre, at han i Lpbet as det sidste Aarhundrede havde saaet kongelig Bekræftelse paa sine Adkomstdokumenter til at hceve Told, drive Mølle eller Fifleri, skalds have sin Ret hertil forbrildt. Det hjalp for en Tid, men ikke ret længe efter begyndte man pacmy, og 1547 anmillerede en ny Ordonans enhver flig Ret, naar den ikke kunde godtgjpres ved Adkomstdokumenter. En tredie Ordonans befalede, at der paa Floden altid