Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

163 Millioner i Guld og dobbelt saa meget i Sølv. Som medvirkende Aarsager udpeger han LaUgsmonopolerne, de hyppige Misvæxtaar, den store Luxus og Mpntforandringerne. Det var en Selvfølge, at Skatter og Afgifter til Kronen maatte stige i samme Grad, som Administrationen krævede flere Udgifter og Landets fremadskridende Velvære satte det istand til at bære ftørre Byrder. Da man imiblertib fra den Tid ikke har nøjagtige Regnskaber, blive Angivelserne herom temmelig lyse og unpiagtige. 1535 skulle Kronens Indtægter have beløbet sig til 4 Millioner, 1537 til 8 Mill., 1546 til 10 Mill., 1556 til 12 Mill, og 1563 til 15 Mill. Livres. Da enhver af disse Angivelser imidlertid har sin særskilte Hjemmelsmand, og man ikke veed, om og hvorvidt de have fulgt ben samme Beregningsmaade, er det vanskeligt at fælde nogen Dom om disse Arlgivelsers Betydning eller Rigtighed. Efter en anden Angivelse skulde Kronens Jnd- tcegter i Tiden fra Ludvig XII til Henrik II's Spnner være voxede fra 24,560,000 til 141,900,000 Livres; men heller ikke om disse Angivelser veed mail, ved hvilken Bereg- ning de ere fremkomne. Malt veed kun med Vished, at Kronens Indtægter vare voxede meget betydeligt i dette Aar- hundrede, men man maa dog herved ikke glemme at tage Pengenes stedse synkende Værdi med i Beregning. Den stprste Deel, mindst de Totredjedele, af denne Ind- tægt indkom ved Skatter, der svaredes af Jordbruget, medens JndUstrien næsten ganske var fritagen for at svare direkte Skatter. De (tørre Byer, som Paris, Rouen, Amiens, Dijon, Lyon, Loches, Blois, Chalons, Vienne, Nevers, Narbonne, ToUloirse og fl. vare aldeles fritagne for direkte Skatter; men derfor slap de dog ikke ganske fri. u*