Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

162 Forhånelsen dog aldrig fulgte rned Formi'.ldflelsen af Pengenes Værdi. Regjeringen, som egentligt ikke fattede noget af hele denne Omvæltning af Værdierne og som var tilbøjelig ti! at syge Hovedgrunden i Misligheder, som fandt Sted paa Torve og Markeder, var derfor heller ikke heldig i Valget af Midler til at afhjælpe Ulemperne. Ved at giøre Udsalget af Brænd- sel, Hp, Fist, o. s. v. til Embedsforretninger opnaaede man hm yderligere at forøge Prisen paa disse Gjmstande, som nu ogsaa skulde bære Sønnen til Embedsmandens. Man lagde Udførselstold paa Korn, Viin og Tøier. Korn maatte ovenikjsbeL ikke udsyres uden speciel Tilladelse. Udførselen af Uld, Hyr og Hamp blev aldeles forbudt. Korn maatte Lun sælges paa Torvene, og Bagerne maatte ikke kjybe, før de, der kjsbte til eget Brug, havde forsynet sig. Man forbod ogsaa arbeidslpse Personer at opholde sig i Byerne. Da alt dette ikke hjalp, satte man faste Taxier paa en heel Mængde Varer og Fabrikater. En OrdonanA as 1567, som blev gjentagen og bekræftet ved en audem Ordonaus af 1577, fatte saaledes en fast Taxt paa alle mulige Føde- midler, endog paa tamt og vildt Fjederkrce. Selvfølgelig havde disse Maximumspriser den sædvanlige Virkning; de forhyrede istedetfor at formindske Priserne. Medens nogle optimistiske Forfattere paa den Tid ssgte at bilde Publikum ind, at Priserne ikke vare stegne i det sidste Par hundrede Aar, var der dog Enkelte, som ikke blot klart saae Omvæltningens Udstrækning, men ogsaa rigtigt paaviste dens Aarsager. Blandt de sidste maa fornemmelig nævnes Bodin, som 1578 Udgav en Afhandling om Pengenes Forsgelse og Formindskelse. Efter at have viist, at Prisen paa Varer og Arbeide i Søb et' af 60 Aar var stegen til imellem det Tredobbelte og Tidobbelte, syger han ganske rigtigt Hovedaarsagen hertil i den nmaadelige Zndfsrsel, af Guld og Sølv fra Amerika. Utroligt som det synes, siger han, er der fra Peru siden 1533 indfort mere end hundrede