Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

161 I Slutningen as den foregaaende Periode havde Pengene været saa knappe, at de ikke vare tilstrækkelige til Om- sætningen, og derfor stege de i Værdi. Z denne Periode saildt det Modsatte Sted paa Grund af den Mængde Guld og Sølv, som tilfsrtes Enropa fra Amerika. Efter Mexicos Erobring 1520, antager man, at Europa aarligt modtog omtrent 140,000 Sølv, hvilket var meget mere, end det selv hidtil havde frembragt. Pengenes Vcerdiformind- skelse tiltog dog ikke i Forhold til denne Forsgelse, eftersom Handelen stadigt krævede flere Penge. Hvad særligt Frankrig migaaer, da syltes Ulemperne heraf endnu ikke i mange Aar, eftersom Krigen havde hævet alt Samqvem imellem dette Land og Spanien. Det var fsrst efterat Freden til Chateau Cambresis 15<5 havde gjenoprettet Forbindelsen imellem de to Lande, at limit ret kom til at mærke denne Formindskelse af Pengenes Værdi. Nu vare ogsaa Potosis rige Miner opdagede, og der tilførtes Europa aarligt 600,000 Cl. Sølv. Dette Metal var Spaniens vigtigste Udfsrselsartikel, og nu, da de religiöse Bevægelser havde knyttet Spanien og Frankrig fast samnlen, oversvymmedes sidstnævnte Land af ædle Metaller. Alt steg UU pludseligt og umaadeligt i Priis, dog allermeest de fyrste Fornødenheder. Znden Aarhundredets Slutning vare de fleste af disse stegile til den femdobbette Priis, men enkelte erldog til den tidobbelte Priis. Medens Mestrene og alle de, der vilkaarligt kande forhpie Prisen for deres Varer, alt eftersom Pengene sank i Værdi, ikke følte synderligt til Ulemperrie, men snarere vandt end tabte derved, idet oe kun modstræbende og langsomt forøgebe deres Arbejderes og Tjenestefolks Lpn, led selvfølgelig Smaafolk saa meget desto mere. Det varede altid længe, inden de kUnde aftvinge deres Herrer en Forhsielse as Arbejdslønnen, og naar den saa endeligt indrsmmedes, havde de allerede tabt i samme Grad som Mestrene havde vundet, ikke at tale om, at li