Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

160 og Elendighed, som disse AarhUndreders Krige og Urolig- heder havde bragt over Frankrig, forsvinder ganfle i det 16de Aarhundrede. Alt aander nit Rigdom og Velvære. Befolkningen voxer, den forsømte Zord bliver igjen tagen under kraftig Behandling, Heder opdyrkes, Byer reise sig af deres Ruiner og nye bygges; i Værkstederne arbeides der med ligesaa meget Held som Iver, kort overalt spores det Liv og Støre, som altid ledsager en voxende Velstand. Men denne lykkelige Tilstand faner ikke Lov til at vare Aarhun- dredet Ud. Endnu Under Frants I og Henrik II gaaer det fremad; men saa kommer Ligil en og lægger Lamdet øbe paany. Renmssancens Tid er ogsaa Kirkereformationens Tid; intet Omraade forblev uanfegtet af det almindelige Rvre. Michael Angelo og Raphael ere Luthers og Calvins Sam- tidige. — Allerede under Frants I var Religionsforfslgelsen begyndt, men det er dog fprst under Catharine af Medicis Sønner og under Gmsernes Regimente, at den optræder i sin blodige Skikkelse. Frankrig maa offre Tusinder efter Tusinder paa den religiøse Intolerances Atter. Flere af dets største Kunstnere og Utallige flinke Haandværkere ere blandt Offrene, medens Religionskrigene Udmarve og øde- lægge Landet. Det er atter for en lang Tid forbi med Velstand og Velvære. Mange Mestre pdelcegges og utallige Sverlde ud- vandre. I mange Haandteringer synker Produktionen til en Fjerdedeel, ja endog til en Sjettedeel as hvad den tid- ligere var. Z Amiens, hvis Væverier dog ikke gaae heelt tilgrunde, ere 5 til 6000 Svende henviste til at leve af Almisse.