Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

159 Allerede tidligere havde man gjort mindre Forsøg paa at beflytte den franste Industri imod Udlandets Concurrence; men Under Frants I mitoge disse Forsøg en bestemtere og mere udstrakt Form. Der udgik Under denne Konge Forbud imod Jndsvrelsen af flere Fabrikater og imod Udførselen af flere Raastoffer. De væsentligste Forbud gik ud paa at be- skytte Klcedefabrikaiionen imod deri flamske og catalonske Concurrence. Ethvert Stykke flamsk Klæde, som blev fundet paa fransk Grund, konfiskeredes. 2 det Hele var dog Han- delen, navnlig med Agerbrugsprodukter, temmelig fri. Be- greberne vare imiblertib endnu meget uklare paa dette Om- raade, hvad bedst fremgaaer as ben Kjendsgjerning, at da en Particulier anssgte Carl IX, om at hele den franske Udenrigshandel maatte overdrages ham, imod at han overlog en Deel beheftede Domainer, blev dette Forslag taget under alvorlig Overvejelse i det kongelige Raad, som vistnok ogsaa vilde have bevilget Ansøgningen, dersour ikke Kjsbmæudene havde protesteret. Dette Tidsrums forholdsviis rolige og heldige Sam' smldsforhold satte Frankrig istand til at udfolde alle sine naturlige Rigdomme. Det var rigt paa Korn, Viin, Kjød, Fisk, Salt, Jern og Uld, medens Jndnstrien paa sin Side stræbte at benytte dg anvende disse Produkter paa den bedste Maade. Det tør derfor nok paastaaes, at Frankrig ligeoverfor Udlandet fuldt saa meget var ydende som mod- tagende. — De eneste Miner, som bearbeidedes, vare Zern- minerne, og Frankrig muatte derfor tye til England, Spanien og Portugal for at forsynes med Kobber, Tin, Bly, Splv og Gllld. Man fulgte med Hensyn til Metallerne den Po- litik, at de tudsprte Metaller ikke maatte udsyres igjen; men Kobber og Splv vare dyrere i Frankrig end i Venedig, hvor Udførselen var fri. (Sammenligner man dette Aarhrmdrede med de tvende soregaaende er Modsætningen stor. Den yderlige Forarmelse