Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

158 Afrika. Frcmskmcendene havde ligesom Venetianerne og GenUeserne deres ©ontorer i Cairo, Alexandria og Tripolis. Efter at Frants I havde allieret sig med Soliman, tog Frankrigs Handel med alle Dele af det tyrkiste Rige et mægtigt Opsving, og da Ferdinand havde fordrevet Jyderne, af hvilke mange nedsatte sig i Langrredoc, fra Spanien, kUnde Frankrig endog concurrere med dette Land om Handelen paa Fez og Marokko. Frankrig fik i bette Aarhrmdrcde fine fyrste; Banker; ogsaa denne ZnstitUtion skyldtes den italienske Zindflydelse. 1543 oprettedes den fyrste Barlk i Lyon, og snartt efter fik ogsaa Ronen og Toulouse hver en Bank; men main var dog ikke kommen videre i oekonomisk Sands, end at Parises Commune krmde modsætte sig Oprettelsen af en Bank i Rigets Hovedstad. — Banquierer fluide sorpvrigt være fødte eller naturaliserede Franskmænd, have kongelig Bevilling og stille en Caution af 15,000 Livres. — Vexelererne bleve paa denne Tid gjorte til kongelige Embedsmcend; i Paris blev deres Antal fastsat til 24, i Rouen, Toulouse og Lyon til 12, i be andre stprre Byer til 6 og i de mindste Byer tit 2. 1563 fik Paris sig en Handelsret, som bestod af en Dommer og fire ConfUler, der valgtes as Kjsbmændene ild af, deres egen Midte. Den skulde nden Vederlag og hurtigt, helst paa Stedet, Uden skriftlig Procedure afgjsre alle Handelstrcetter. Dens Kjendelser vare inappelable, naar Tvættens Gjenstand ikke oversteg 500 Livres. Denne Dom- stol var en stor Vinding for Handelsstanden, men dm var i Førstningen Udsat for Drillerier fra den kongelige Fogeds og de almindelige Domstoles Betjente, som vægrede sig ved at indstevne Parterne, lpslade Fangerne o. s. v. og Kongen maatte flere Gange støtte den med sin Myndighed. Man bebrejdede 'ogsaa denne Ret, at den mere saae paa de store end paa de smaa Kjpbmænds Fordeel.