Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

157 Frankrig havde reist sig mærkværdigt hUrtigt efter den foregaaende Tids Elendighed og Ulykke. Det havde atter faaet blomstrende Byer. Bordeaux havde atter begyndt sin Viimidfsrsel til England. Rouen med fine fire Markeder og sin Havn fulb af Skibe blev paa den Tid betragtet som Rigets anden Stad. Lyon med fine fire Markeder var Hovedpunktet for den italienffe Handel og samlede en uhyre Masse Mennesker baade fra Udland og Indland. Dens Brokade- og Silkevceverier stade i fuldt Flor, og dens Bog- trykkerier rivaliserede med Parises. Gaderne vare fulbe af Batikker, blandt hvilke de talrige Vexelerere spillede en Hoved- rolle. — Paris, som sikkert havde liibt me est under Urolig- hederne, var heelt gjenopbygget og der var ikke mere Tale om forladte Hilse, der styrtede i Ruiner. Befolkningen kunde ikke længer faae Plads inbenfor Voldene og der reiste sig flere og flere nye Huse i Forstæderne. I Midter: af det 15de AarhUndrede havde Kongerne beklaget sig over Parises Tomhed; i Midten af det 16be forfærd ed es de over ben hmtige Dlvcext og forbyde at bygge i Forstæderne. Byen talte paa den Tid imellem 4 og 500,000 Zndv. Byens Kjobmandsqvarterer rpbede en livlig Virksomhed og Gaderne vrimlede af Lastvogne og Lastdyr. Overalt, hvor det lod sig giøre, anbragte man Butikker; Broerne bleve forvandlede til Gader af Butikker, og Gangene i Palais de justice til en Bazar, hvor der var et rigt Udvalg af de bedste Handelsvarer. Uagtet der herskede et langt livligere Handelsrore end i det foregaaende AarhUndrede, holdt Handelen, navnlig Udenrigshandelen, paa ingen Maade Skridt med Industrien. Medens PortUgal, Spanien, Holland og England kappedes om Handelen paa Indien og Amerika, vovede Frankrig sig ikke Ud paa Verdenshavet. Frankrigs væsentligste Sphandel var knyttet til Marseille og andre Byer ved Middelhavet, og rnan indskrænkede sig til Handelen med Levanten og