Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

156 spektakler, saa at det blev nødvendigt for Regjeringen ar ffribe ind og fastsætte meget strenge Regulativer for disse offentlige Steder. Det blev Gjæstgivere, Kroholdere og andre Lignende forblldt nt have aabent om Vinteren efter E. 7, om Sommeren efter Kl. 8 og Under Gudstjenesten. De ftillde føre Protokol over alle Reisende, som toge ind hos dem, og de maatte ikke modtage Nogen, som havde hjemme i samme By. De skulde besuben have kongelig Be- villing til benne Bedrift og have et Skilt, hvorpaa var at læse: „Kongelig privilegeret Gjcestgiveri". Men disse Be- stemmelser bleve sjældent overholdte. Ligesom deres forgængere stræbte Kongerne i dette Aarhundrede at indfyre en bedre Politiordning, men deres Bestræbelser krølledes langtfra, altid med Held. — Frants I forsøgte, hvad allerede Ludvig XI forgjceves havde forsvgt, at indfyre eensartet Maal og Vægt overalt i Frankrig; men han var ikke heldigere end sin Forgænger. Endnu som fpr vedblev hver By, hver Provinds at have sit eget Maal og iin egen Vægt. — — Hidtil havde enhver Hnuseier været forpligtet til at holde reent ub for sit Huns, men Gadernes forfærdelige Tilstand viste noksom, at denne Ord- ning var uhensigtsmæssig. 1522 blev det betuttet i Paris, at Magistraten skulde sørge for Gaderensningm og ligne Udgiften paa Hnuseierne; men Skatten blev flet lignet oa eudmr flettere betalt, og Gaderne bleve ikke renere.--------- For at skaffe Gaderne mere Rum og Lys, blev det forbudt de Handlende at spærre Færdslen ved Opstilling af deres Varer udenfor Huset pact Gaden, samt ub over Gaden at ophænge Klædningsstykker og Thier, fom jo i allerhøjeste Grad formørkede Butikkerne og begunstigede Bedrageriet. Aten heller ikke dette Forbud blev respekteret, og ved Henrik IVdes Thronbestigelse var denne Uskik endnu uforanbret den samme.