Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

155 oprettede til Lang. Blandt saadanne nye Laug maa her nævnes Blytcekkernes, Uhrmagernes, Staalforgyldernes og Gyldenlæderfabrikanternes. At bedække Væggene med Læder- tapeter, blev nu ganske alminbeligt, men paa samme Tid bragte man dog ogsaa de tidligere benyttede vævede Tapeter. Vævning af Guld- og Sylvbrokade gjorde saa vel som Silke- væverierne ogsaa i denne Periode store Fremskridt i Frank- rig. Henrik II var den fyrste Konge, som havde baaret Silkestrømper; 30 Aar senere bares de efter en Samtidigs Beretning as LO,000 Mennefler.— 1544 udgik der et Edikt om Plantningen as Morbærtræer. Især vare Lyon og Tours blevne rige ved deres Silkevceverier. — Seulis be- gyndte at rivalisere med Flandern i Kniplekunsten, og Som- mieres og Nimes kappedes med Ztal'en i Vævning as Sirtser. I la Rochelle havde man begyndt at fabrikere Safian. — Kanonstyberrerne gjorde et betydeligt Fremskridt og Frankrig havde ikke mindre end 30 Arsenaler, hvis Kanoner bemldredes af Alle. Alt eftersorn Parises Befolkning voxede stærkt, bleve Omegnens Skove Utilstrækkelige til at forsyne den nred det fontøbne Brændsel, som derfor blev meget dyrt. Men omtrent i Midten af Aarhundredet begyndte en Mand ved Navn Rouvet at flaade Brændet ned ad Floderne, og da beime Transportmaade var kommen rigtigt i Gang og havde vUttdet kongelig Beskyttelse, blev Brændselet snart billigt; thi det var jo fornemmelig Transportudgifterne, som for- dyrede det. Franftmændene, baade hyre og lave, synes at have levet godt paa denne Tid, og Fødemidlerne vare i det Hele lueget billige. Hertil bidrog maaflee ogsaa, at et meget stort Antal Mennefler — i Paris efter Nogles Udsagn en Tredie- deel — beskjæftigede sig med Salg og Tilberedning af Føde- midler. Men de mange Gjcestgiverier, Kroer og Værtshuse vare ideligt Tumlepladsen for alle mulige Udfleielser og