Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

154 Kong Frants I, som beundrede og beskyttede ham, overdrog ham ot tilvejebringe de berømte græske Typer, der kjendes Un- der Navnet „ty pi i regii“ og som Claude Garamond graverede. Men Robert Estienne var Protestant og da hans kongelige Beskytter var dyd, tvang Sorbonnens Forfølgelser ham til at drage til Genf ined sit Trykkeri. En Syn af ham, Henri Estienne, var sin Tids berømteste Hellenist og ndgav „The- saurus græcæ lingvæ“. Han anlagde, efter at Faderen var fordreven, et Trykkeri i Paris og foretog flere Reiser for at randsage Bibliotheker og copiere Manuscripter. Sin egen Fordeel saae han saa lidet paa, at han tilsatte to Formuer i sin Kjcerlighed til sin Gjerning og tilsidst døde font en ødelagt Mand i Lyons Hospital efter i længere Tid nt have flakket ynkeligt ornkring. — Bogtrykkerkunsten havde paa den Tid mange ansete Navne i Frankrig. Men saa at sige paa alle Kunstens og Industriens Omraader arbejdedes der med ligesaa megen Zver som Smag. Man traf Kobbersmede, hvis Skaale og Statuer, og Snedkere, hvis Meubler vare sande Kunstværker. Z en saa luxiiriss Tid maatte selvfølgelig Guldsmedene spille en vigtig Rolle, og de Udviklede med Italienerne som For- billede megen Kunstfærdighed. Frants I kaldte Benvenuto Cellini til Paris og tog ham i sin Tjeneste. Koilgen be- ssgte ham ofte i Hotel Nesle, hvor der var anviist Kmlst- neren 'Bolig; men de franske Guldsmedes Skinsyge — de angrede flere Gange med Vaaben Hotel Nesle — og en Hertugindes Unaabe tvang Kongen til at afskedige ham. Han havde imidlertid været længe nok i Frankrig tit at fremkalde en Omvæltning i GUldsmedknusten, der var ligesaa stor fom ben, der var foregaaet paa Maler- og Billedhugger- kunstens Omraade. Det ftllgte af sig selv, at de mange nye Fornødenheder, som Franskmændene fik i denne Periode, maatte skabe lige- saa mange nye Haandteringer, og disse bleve efterhaanden