Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

153 Blandt saadanne Moend maa aldrig glemnles Glassurens og Emaillens Opfinder i Frankrig, Bernard Palissy. Z Italien havde man kjelldt denne Klinst i et Par Aarhmldreder, men holdt Fremgangsmaaden hemmelig. Da B. Palissy, font var Maler og Landrnaaler, eilgang saae en smuk Fa- jancekop as italienfl Arbeide, blev han pludseligt greben af en llmaadelig Lyst til at efterligne den, og nu offrede han 16 Aar af sit Liv paa denne Opfindelse. Det er rprende at see, hvorledes han offrede Alt, hvad der kunde offres for at iiaae sit Mnal. Forinue, Helbred og sine Nærllrestes Velvillie offrede han og modtog til Vederlag i denne lange Prøvetid ikkun Haan, Spot og almilldelig Mistillid. Ende- ligt var Maalet naaet, og en kongelig Bevilling godkjendte hans Opfindelse og kaldte ham til Paris. Kongen holdt sin beskyttende Haand over ham BartholomæUsnaUen, Palrssy var nemlig Protestant; men man vedblev at forfølge ham og han eildte som Martyr; hans Dyd skulde svare til hans Liv. Bogtrykkerkunsten, som endnu var en ny Haandtering, blev ikke alene særligt beskyttet af Kongerne, men blev enbog as dem betragtet som en halv guddommelig Opfindelse, der burde stilles langt over alle andre Kunster og Hacmdteringer. Bogtrykkerne bleve saaledes fritagne for Skatter, som ellers ilden Undtagelse ramte alle andre Professioner. Men til de fyrste franske Bogtrykkeres Roes maa det ogsaa siges, at de snarere optraadte sone Lærde, der kæmpede ivrigt for Videnflaben, end som Næringsdrivende. Den hpieste Plads illdtoges as Familien Estiemle, som igjennem fire Genera- tioner skjenkede Frankrig udmærkede Bogtrykkere og Lærde. Den berømteste blandt dem, Robert Estienne, bekjendt ved fine smukke Udgaver, arbejdede jaminen med Frankrigs meest udmærkede Lærde. Selv var han Forfatter til „Thesaurus lingvæ latinæ“. Hans Hustru, Børn og Tyende tatt» alle Latin, og alle vare de interesserede i Familiefaderens Arbeide.