Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

185 Det er en mærkelig Kjeudsgjerning, at hverken det fjortende eller det sextende Aarhimdredes Hjemssgelser for-- maaede at standse eller forminbffe Overdaadighed eller Luxus. Der var fun den Forskjel imellem de tvende Aarhundreders LUxns, at medens det i det fjortende Aarhundrede hoved- sagelig var forbeholdt Adelen at ndskeie i bemic Retning, er det i det sextende Aarhllndrede Retsbetjentene og Borgerskabet, som ere forfaldne til Luxns. I Henhold til Sirllys Ord er det Domstolenes, Politiets, Fiuantsernes Embedsmcend og Borgerskabet, som meest hengive sig til Luxus. Af Alt synes det at sremgaae, at Borgerstanden under al deilne Elendighed havde forstaaet at bevare et ikke ube- tydeligt Antal store Formuer, og da Folket heller ikke i de tredive Aar ganske havde glemt sine gode Traditioner, vendte det snart tilbags til fin sædvanlige Arbejdsomhed. Sully bragte Orden i Finantserne, eftergav Landbruget resterende Skatter til et Beløb af 100 Millioner og ned- satte yderligere Skatterne med 6 Millioner, idet han tillige fordeelte dem retfærdigere. Agerbruget blev i alle Retninger beskyttet. Det blev saaledes forbudt at gjøre Indførsel i eller beslaglægge Agerbrugerens Redskaber eller kreaturer. Kornhandelen beguusügedes og Sumpe udtsrrcdes; kort, Sally tog sig saa kraftigt af Agerbruget, at det firnrt løjen blomstrede og derved ogsaa bragte Industrien paa Fode. Aten saa ivrigt Sully tog sig af Agerbruget, saa lidet be- kymrede han sig om Zndilstrien, som han næften hadede og foragtede. Jfplge hans Mening var Agerbruget dm eneste sllnde og gavnlige Virksoinhed for Franstmcendene, hvorimod Arbeidet i Værkstederne kun kunde bidrage til at gjøre dem blødagtige og berøve dem deres Manddom. Denne Op- fattelse af Zndllstriens fordærvelige Indflydelse bevarede han lige til sin Dødsdag. Henrik IV formanede ikke at rokke ham i saa Henseende; men kunde Kongen ikke overbevise sin Mi- nister, lod han sig dog ikke af denne overtale til at frafalde