Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

186 sine egne Meninger, som dannede en heldig Modsætning til Stilly's. Henrik IV tog sig ivrigt af den franske JndUstri. Det Fyrste Kongen gjorde i denne Retning, var at sætte en Umaadelig Mængde Bygningsarbejdere i Bevægelse baade i Paris og i de anbre Byer. Hötel-Dieu blev udvidet, og der blev bygget flere nye Hospitaler. Nye Gader, hele nye Ovarterer og flere aabne Pladser (la place Royale, la place Dauphine) anlagdes. Gamle Gader rettedes og for- skjsnnedes. Pont Nmf fuldendtes 1604. Paris skylder Henrik IV flere af sine smnkke Mindesmærker — saasom la Samaritaine, les pavillons de la place Royale, Hotel- de-Ville’s Facade, le pavillon de Flore og en stor Deel af det ene af de Galerier, som forene Lcmvre med Tmlerierne. Ogsaa i Frankrigs andre Byer opførtes der nye Bygninger, navnlig Hospitaler. Af Slotte opførtes under hans Regje- ring en Deel, hvoriblandt maa nævnes Slottene i Monceaux, i Verneuil og St. Germain. Fontainebleau udvidedes. —■ Henrik IV opmuntrede derfor ogsaa Architekter, BilledhUggere og Malere; og savnede man end paa hans Tid Renaissan- cens brændende Iver, saa blev der dog arbeidet ret sundt og alvorligt. Deri egentlige Industri har ligesom Kunsten Henrik IV meget at takke for. Franskmandene holdt af at klæde sig smukt og kostbart, men de overlode til Udlandet at forsyne deur med det Fornødne hertil. Under Lignens Uroligheder var det gaaet meget tilbage med de franske Manufakturer, og Produktionen havde ingenlunde holdt Skridt med For- brnget, navnlig indfortes der en Utrolig Mængde Silketsier fra Udlandet. Herpaa vilde Henrik IV raade Bod og han indskrænkede sig ikke til blot at understøtte Silkevceverierne; han vilde ogsaa sikkre Frankrig Raastoffet hertil. Overall i Riget aillagdes Planteskoler for Morbærtræer ved de konge- lige Slotte, og i ethvert Stift skulde Klostrene anlægge og