Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

187 vedligeholde en Planteskole for 50,000 Morbærtræer. Fra disse Planteskoler skulde igjen Private forsynes med Planter. Silkeormeceg indforskreves i stor Mængde og bleve ligeledes uddeelte imellem Private. Der udnævntes tretten Kommis- sairer til at ssrge for Plantningen af Morbærtræer overalt i Frankrig, dog fortriinsviis i Rigets Centralprovindser. Baade Planter og LEg overlodes Private for en meget lav Betaling. Paa lignende Maade opmuntrede og Understøttede han den egentlige Silkefabrikation, og han indkaldte Italienere for at sorestaae og lede Arbejderne. Regjeringen valgte den sædvanlige Maade til at Understøtte denne Fa- brikation, nemlig ved at stjenke Fabrikanterne Monopol. Paa en lignende Maade rmderststtede Henrik IV Gilld- og Sslvbrocadefabrikationen, saa vel som Speil- og Chrystal- fabrikationen. Tapet- og Linnedvceverierne. Henrik IV grund- lagde de gobelinske Væverier. Som el Hovedmiddel til at ophjælpe den egentlige Haandvcerksdrift kjendte man enbnu ikke noget bedre, end at indfljcerpe de celdre og affatte nye Reglementer for Tilvirkningen. Disse Arbeidsreglementer bleve Dag for Dag mere og mere detaillerede, og man bandt derved Hænderne paa den dygtige Hacmdvcerker, Uden at man dog blev istand til at formindske Bedragerierne, som disse Reglementer skulde UmUliggjsre. Gnld-, Sslv-, Bly-, Tin-, Zern- og Kobberminer aab- nedes i Pyrenæerne og Cevennerne og paa andre Steder i Riget. Baade EntrepreneUrer og Arbejdere støttedes ved Privilegier. Mpnten blev forbedret og Udfsrselen af æble Metaller blev forbudt. Paa alle Veie oprettedes Post- ftationer, og Briarekanalen blev begyndt og næsten fuldendt. Rentefoden blev nedsat til 6 pCt., og der Udkom en Lov imod Fallenter. Henrik IV oversaae ikke Betydningen af den Udenlandske Handel, om end hans Bestræbelser i denne Retning bare