Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

188 ringe Frugter. 1604 oprettedes et ostindisk Compagni, der, haabede rnan, flulde berige Frankrig, ligesom det hollandfl- ostindiste Compagni nu havde begyndt at berige Holland. Men nnder Henrik IV gav det franske Compagni intet Livs- tegn fra sig. — Kongens fyrste Forspg paa at colonisere Canada mislykkedes aldeles, idet det fyrste Skib straildede paa en Sandbanke. Et senere Forssg under de Chasles og ester hans Dvd under de Monts lykkedes bedre. Der an- lagdes en lille Colom paa St. Croix og en anden paa Kysten af Ny Skotland (Acadia), nemlig Port-Royal. 1607 grundlagdes Champlain og Quebec. Men itogen virkelig Fordeel havde den franste Handel ikke af disse Forspg under Henrik IV. Derimod aabnede Henrik IV andre Udveie for Han- delen, som bragte mere Fordeel. En Traktat med Sultanen aabnede alle Levantens Havne for franste Skibe, og kun under det franske Flag kunde andre Nationers Skibe befare disse Havne. Med England og Hansestæderne afsluttedes ogsaa Traktater. — Men noget synderligt klart Blik for Handelens virkelige Interesser havde man endnu ikke. Da saaledes (Spanien, forbittret over den Hjælp, der ydedes Holland af Frankrig, havde lagt en Told af 30 pCI. paa alle franste Varer, tog ben franske Regjering Repressalier ved at forbyde franffe Handlende al Udførsel til Spallien. Da saaledes de franske Kjobmcend vare bievne udelukkede fra alle Markeder i Spanien, Franche-Comts og Nederlandene, bemægtigede Englænderne sig strax denne Halldel. Efter lange Underhandlinger flllttedes endeligt l 604 en Fred, ved hvilken bande de 30 pCt. og Udførselsforbudet faldt bort. Henrik IV beskjeftigede sig mere end sine Forgængere med at skabe et Toldbeflyttelsessystem. 1599 ndgik et Edikt, som forbyd Zndfprselm af fremmede Tpier, navnlig Silke- tpier, og Udførselen af de tilsvarende Raastoffer, nemlig Äilkö og Uld, Men da baade Lyon, Sædet for den italienske