Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

189 Silkehandel, og Torers, Hovedpladsen for de franske Silke- vceverier, besværede sig over dette Edikt, blev det atter op- hcevet. Sagen var, at de franste Silkevcevere ikke endnn kunde tilfredsstille Landets Behov, hvorfor Ediktet ogsaa mere tjente til at skabe et storartet Smugleri end til at stylte be franste Silkevcevere. Man indflrcenkede nu Forblidet til fun at gjcelde Guld- og Sslvbrocade. Toldbeflyttelse var imidlertid ikke noget heelt Nr>t ander Henrik IV. Allerede mider Philip den ©muffe træffer man svage Spor deraf. Disse Spor blive tydeligere under Lnd- vig IX og tiltage stærkt i det sexteride Aarhundrede under Frants I. Saa længe der ikke var noget Frankrig, idet- nrindste ikke noget heelt og afslnttet Frankrig, krnlde der ikke være Tale om nogen Beskyttelse ligeoverfor Udlandet;' men i samme Grad som Riget faaer mere Eenhed og Heelhed føler man Trang til at beskytte Landets ZndUstri imod Ud- landets Concurrence. Beskyttelsessystemet saaledes som det nu fremtræder er heller ikke paa denne Tid noget Tilbage- stridt, men i Virkeligheden et Fremskridt. I det middel- alderlige Frankrig offluttebe By sig imod By, idet den ene By saae en fladelig Concurrent i den anden; men i samme Grad som disse Skranker imellem Byer og Provindser falde og Omsætningen indenfor Rigets Grcendser bliver fri og Uhindret, føler man ftørre Trang til Beskyttelse ligeoverfor Udlandet. I Virkelighederi er det et Skridt henimod Fri- handelen, da man saaledes flytter Skrarrken fraCommimens til Rigets Grcendse. Man nrna derfor vel vogte sig for at bedømme him Tids Toldbeflyttelse fra vor Tids Standpnnkt. Ligesom Sangenes og Corporationernes Egoisme havde be- flyttet Haandvcerket i dets Barndom, freder Toldbeskyttelsen om ben store Industries Vugge. De tolv lykkelige Aar under Henrik IV fulgtes af fjorten Aars Anarchie. Det er i denne golde Periode, at Stænderne samles for sidste Gang inden 1789. I den