Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

190 anden Halvdeel af det sextende Aarhurldrede havde Stæn- derne udtalt sig imod Broderskabernes Udskejelser; denne Gang indtoge de det modsatte Standpunkt og udtale sig imod de kongelige Ordonanser af 1581 og 1597. Anarchiet fik fyrst Ende, da RichelieU kom til Roret. Ved sin Indtrædelse i Statsraadet forefandt Cardinalen be store Herrer megjerlige, Hugenotterne Uafhængige, Parla- menterne overmodige og Kongemagten lidet anseet og endnu mindre adlydt; men for hans Zernvillie maa al Modstand vige, og hans tyveaarige Regimente lærte Folket Lydighed. Hans Despotisme var til Grmst for ZndUstrien alene derved, at den sikkrede Arbejderne Ro og Tryghed. Hans Strenghed naaede ikke ned til de arbejdende Klasser, fom han intet havde at frygte af og som derfor ogsaa kim nyde Godt af hans strenge Retfærdighed. Alene Slyifningen af alle de adelige Slottes Befæstninger, som paabpdes 1626 og som udfprtes over hele Frankrig med en sand national En- thusiasme, var en Nelgjeriring, som kom Handelens Frihed til Gode. Richelieu var altfor optagen af de store politiske In- teresser til at offre Kunst og Industri mange Tanker; men den store Cardinal havde sine smaa Skrøbeligheder, og baade Kunst og Industri havde hans Higen efter at gjcelde for en Skjsnaand ikke faa lidet at takke for. Han oprettede det franske Akademi og byggede Palais-Cardinal, som fik sig et Theater og en Malerisamling. De Brosse opførte for Enkedronningen Palais Luxembourg, som Rubens prydede rned sine prægtige Billeder. Lemercier lagde Planen til Sorbonnen og Philip de Champagne malede for Cardinalen. Poussin blev indkaldt til Frankrig og blev særligt Udmærket af Kongen. Hvad den egentlige Industri angaaer, da oprettedes det Korrgelige Bogtrykkeri i Louvres Galerier, og det blev paa alle Maader begunstiget. Ligeledes tog man sig meget af