Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

191 Silkevceverierne i Tours, som paa den Tid korn til at be- fljestige 700 Møller, 800 Bedrifter og 20,000 Arbejdere. Ogsaa Tapet- og Brokadevceverierne node særdeles Opmun- tring. Som sædvanligt bestod Opmuntringen i, at man skjenkede vedkornmende Fabrikant et mere eller mindre om- fattende Monopol. — Flere Floder gjordes seilbare. Paris blev betydeligt Udvidet og der opførtes paa Cardinalms Be- faling mange Bygninger, saa at Haandvcerkere og Daglejere ikke savnede Arbeide under hans Regimente. Richelieu tog sig ogsaa alvorligt af den udenlandske Handel, og der blev under ham afsluttet flere sordeelagtige Traktater, navnlig med England, som inbrømmebe fri Ind- førsel af Bordeauxvine i franste Skibe, med Danmark, som nedsatte Sundtolden for frarlske Skibe fra 5 til 1 pCt. af Ladningen, med Rusland og med Algier og Marocco. Coffardimarinen stpttedes af en mægtig Orlogsflaade, og samtidigt hermed oprettedes flere Handelsselflaber. Desuden fortsatte RichelieU Henrik IVdes Colonisationsforspg og gjorde det med mere Held. Z Canada grundlagdes flere nye Han- delspladser, nemlig Silleri og Montreal, samt Forterne Richelieu og Trois-Rimeres. I Vestindien bemægtigede Franskmcendene sig St. Christophe og satte sig saft paa Martinique og Giladelonpe, ligesom ogsan St. Lucie, Gra- nada, Grenadinerne, Tortuga og St. Croix bleve franste Besiddelser. Franske Colonister etablerede sig ogsaa i Gnyana og i Senegambien ved St. Louis. Men endrm funbe Frank- rig ikke drage nogen synderlig Fordeel af fine Colonier, saa meget mindre svin Richelieu's heldbringende Administration afløstes af Frondens Anarchi og Borgerkrig. Under disse Uroligheder forspildtes for en Tid Alt, hvad Richelieu's hel- dige Bestræbelser havde skabt, og da Ludvig XIV selv over- tog Regjeringen, vare Colonierne ødelagte, og Handel og JndUstri befandt sig i en hensygnende Tilstand. Z Paris var Elendigheden saa stor, at Sognene ikke mere kurlde