Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

192 Understøtte de Fattige, saa overbebyrdede vare de med Syge, Invalider og forældreløse Bprn. Henrik IV og Richelieu fortsatte, som vi have seet, med Held Kampen imod Broderflaberne og LaUgsmonopolerne; men man maa ikke troe, at Mestrene eller Laugene havde ophsrt at giøre Modstand. De vedbleve at kcempe for deres virkelige og forrneentlige Privilegier, og det kunde endnu komme til blodige Optrin i denne Kamp for deres Rettig- heder; men deres egentlige Magt var brudt, og saasnartRe- gjeringen optraadte med Kraft, bpiede de sig atter ydmygt. Det vilde ganske sikkert uære gaaet langt hurtigere med Gjennemfsrelsen af Regjeringens Planer, dersom den ikke selv saa ofte havde krænket fine egne Foranstaltninger og brudt med sine Principer. Baade i det Smaa og Store gjorde den Undtagelser, iscer naar Vedkommende ledsagede sit Andragende med en Sum Penge. Broderskaberne skulde saaledes uære ophævede; men dog fortsatte de sex Handels- corporationer lige Under Regjeringens Dine deres Tilværelse ligesom i Fortiden. De beholdt deres Faner og droge i Procession ved alle store Festligheder. Da de ikke kUnde enes om deres indbyrdes Rangfolge, fastsatte Regjeringen selv denne 1625. 1629 erholdt de endog nye Vaabenmcerker i deres Faner, og de fik alle Tilladelse til at føre Frank- rigs Vaaben i deres Bannere. — Alle Haandvcerkere i alle Byer og Flækker stulde ifølge Loven indordne sig under Laug, • men i mange Byer og Flækker blev denne Bestem- melse flet ikke overholdt. 1606 bleve saaledes alle Haand- vcerkerne i Lyon fritagne for al Laugstvang. Men i det Hele og Store fortsatte Regjeringen sin Kamp imod LaUgsmonopolet og Langstyranniet. Da saa- ledes Loilvres store Galeri var fuldendt, lob Henrik IV Stmtagen indrette til Butikker og Værksteder for udmærkede Kunstnere og Haandvcerkere — Malere, Billedhuggere, Guld- smede, Uhrmagere o. a. l. De, som fik Bolig her, fritoges