Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

193 for al Laugstvang og alle Laugsbyrder og behøvede ikke at lade deres Værksteder og Arbeider underage af Laugsolder- mænbene. Parises Mestre reiste al den Modstand, de kunde, og vilde fornemmelig forbyde dem at arbeide for andre end Hoffet; men Regjeringen holdt fast ved sin Bestemmelse, og Louvres Galeri blev en Planteskole for udmærkede KUnstnere og Haandvcerkere. 1671 blev denne Institution yderligere bekræftet, og endnu ved RevolUtionen 1848 fandtes der Kunstnere, som i Henhold til denne Henrik IVdes Foran- staltning havde Bolig i Louvre. Parises Mestre hevnede sig meb Epigrammer, og det er fra denne Institutions Oprettelse, at Ordsproget: „der findes ogsaa gode Mestre udenfor Louvres Galeri" skriver sig. Kjcevlerierne imellem LaUgene indbyrdes fortsattes i denne Periode ligesom tidligere. ?ræt og kjed as Frondens Uroligheder underkastede Na- tionen sig villigt den kongelige Myndighed. Frankrig var nu blevet et absolut Monarchs, og Colbert organiserede den Absolutisme, som Richelieu havde givet et faa mægtigt Stød fremad, at Mange have betragtet ham som dens Skaber. Det var Richelieu ikke, men det flyldtes dog hans ubvielige, tidt grusomme og Ubarmhjertige Strenghed, at den franste Absolutismes Bygning saa hurtigt blev færdig. Byg- ningen var i alt Væsentligt færdig, og det blev Colberts Op- gave at give den sin indvendige Ordning og Indretning. Colbert bragte fyrst og fremmest Orden i Finantserne, og det flyldtes hans Bestyrelse, at Rigets Zndtcegter voxede saa betydeligt, medens dog paa samme Tid Skattebyrden i det Hele lettedes. Medens Statskassen under FouquetS Bestyrelse ikkun modtog 23 af de 84 Millioner, hvortil 13