Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

194 Skatternes Belob var ansat, indbragte Colberts Administra- tion strax 53 Millioner af 88, det nceste Aar 58 Millioner af 87, og han bragte det til, at der af et Skattebeløb, der var ansat til 97,315,482 Livres, indkom 75,433,497 Livres. — Han indssrte aarlige Finantsbudgetter under Navn as „sandsynlig Beregning over Indtægter og Udgifter". Z elleve Aar holdt han Balance imellem Indtægter og Udgifter, og til- trods for to Krige og Hoffels Ddselhed nedbragte han Stats- gjcelden fra elleve til otte Millioner. Hans finantsielle Ad- ministration var vel ikke fri for Vilkaarlighed og Uretfærdig- hed; mere end een Gang lettede han Statskassens Byrder ved at bryde Overenskomster med Private, hvad neppe lader sig undskylde med Fortidens Uorden og Uredelighed- men i det Hele og Store var det dog hans Finantsbestyrelse, der paa hun Tid flabte Frankrigs Velvære. Colbert forbedrede ogsaa Retsplejen. Vel lykkedes det ham ikke at flabe en eensartet Lovgivning for hele Frankrig; dertil var Uoverensstemmelsen imellem de provindffielle Sæd- vaner altfor stor; men der udkom dog under hans Be- styrelse mange vigtige og betydningsfulde Love, oig han til- vejebragte en Simpelhed og Regelmcessighed i Retsplejen og en Eensartethed i de processuelle Former, som man tidligere ikke havde kjendt. Han oprettede nye Parlamenter i Douai og Besancon, og han straffede strengt Landadelens Ud- sugelser. Der var ingen Side as det offentlige Liv, slom Colbert ikke tog sig alvorligt af. Ligesom Sally befljeftig<ede han sig meget med Landalmuens Velvære. Talrige Familier bleve fritagne for Skatter, og Forbudet imod at gjsre Zndfsrsel i Bondens Besætning blev indflcerpet paany. Men han tog feil, naar han troede, at han ved Forbud imod Udfsrsel as Levnetsmidler gavnede Markarbejderne; han forstyrrede kim Handelen og skadede ofte derved Agerbruget.