Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

196 1663 og det for Architektur 1671. For Kongens Regning bleve Kunstnere sendte til Rom for at Uddanne sig. Colbert var altfor skarpsynet til ikke at indsee, at Sta- tens og Rigels Velvære i hvieste Grad var afhængig as Zndnstriens Udvikling. Ligefra fyrst af var derfor ogsaa hans Opmærksomhed henvendt herpaa, og som Overirttendant over Kunster og Manufakturer havde han det i sin Magt at gribe kraftigt ind. Han begyndte med at undersøge Lan- dets og Verdenshandelens Tilstand, og stod af den Grund i stadig Correspoudalice med Zntendanter, Mairer og Frankrigs Ambassadører i Udlandet. Fra alle Sider for= taltes det ham, at man overalt havde Laugsartkler og Ar- beidsreglemeuter, men ogsaa, at disse Reglementr intetsteds bleve overholdte, fordi Oldermcmdene og Laucenes andre Tilsynsmcmd enten vare ligegyldige eller felt gjorde sig skyldige i Overtrædelser, samt endeligt ogsaa, at denne Ikke- Overholdelse af Reglementerne var Skyld i Industriens Tilbagegang. Han saae desuden, at Frankrig fra Udlandet modtog langt flere Fabrikater, end det ubførte, at Italien tiltrods for Væverierne i Tours og Lyon stadigt forsynede Frankrig med Silketpier, Guld- og Sslvbrokade og med Guldbrand, at Venedig aartigt indforte for flere Millioner Speilglas og Kniplinger, og at England, Holland og Spa- nien forsynede Frankrig med Uldstoffer, Apothekexvarer, Farvestoffer, Læder og Sæbe. Han saae endvidere, at medens den indenrigfle Handel og Omsætning var trykket og næsten tilintetgjort ved Toldspcerringer, var den udenrigske Handel i Hænderne paa Hollænderne og Englænderne. De Handelscompagnier og Colonier, som Richelieu havde forsøgt at grundlægge, vare aldeles pdelagte. — Allerede 1659 havde Fouquet lagt en Told af 50 Sous pr. Ton af alle Varer, der indsprtes i fremmede Skibe, og Hollændernes pieblikke- Uge Besværinger viste Colbert klart nøk, hvilket føleligt Saar hans Forgænger havde bibragt deres Handel.