Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

197 Saaledes var Landets industrielle Tilstand, da Colbert tog fat paa Arbeidet, og han satte sig som Opgave beete at flabe et industrielt Land af Frankrig ved at grundlægge eller begunftige Fabrikker af enhver Art og ved et strengt Tilsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse, deels at sikkre det imod Udlandets Concurrence og at aabne Markeder i Udlandet. I denne hans Plan var intet Nyt; det var jo ikke andet, end hvad man hidtil havde forssgt. Men indtil nu havde ingen Konge eller Minister fattet det nøle Sam- menhæng imellem disse Forholdsregler, endnu mindre havde Nogen hidtil samlet dem i et virkeligt System eller med Methode sygt at gjennemfyre dem overalt i Riget. Det var det, Colbert gjorde, og det var heri hans Fortjeneste bestod. Da Alle syntes at Deere enige om, at Industriens Forfald skyldtes Jkke-Overholdelsen af Arbeids- eller Til- virkningsreglementerne, bleve disse Reglementer den fyrste Gjenstand for Colberts Virksomhed, men istedetfor som Hen- rik IV at tage fat paa alle Haandteringer paa een Gang, indflrcenkede han sig foreløbigt til kun at besatte sig med alle Slags Væverier. Men forinden han udstedte sine Reglemen- ter, bleve Kommissairer udsendte til Provindserne, Fabri- kanter og Kjsbmcend raadspurgte og Udkast til Reglementerne forelagte Kommissioner af Mestre og Svende. Silkevcev- ningen fik sine Reglementer, efter at en Kommission af Mestre og Svende i Lyon havde Udtalt en gunstig Dom over Udkastet. Efterat Kommissairer vare blevne udsendte for at Undersøge Uldvæverierne i Provindserne, sammen- kaldtes der et Møde i Reims af Byraadet og de meest an- sete Mestre og Svende for at tage Reglementsudkastet Under Overvejelse. Reglementet krævede blandt andet, at Klædet for Fremtiden skulde holde ftørre Bredde og Længde, men hvilke saa dets Fordringer vare. Forsamlingen vilde flet ikke vide noget af det nye Reglement at sige. Uldvarerne fik