Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

198 imidlertid ligesom Silkevæverierne deres Reglementer; men overalt reiste der sig en stærk Modstand imod dem. Sagen var, at altfor Mange vare interesserede i de ældre Regle- menter, som sjældent overholdtes og som gave Bedrageriet et større Spillerum. Reglement fulgte nu efter Reglement, idet enhver ftørre By og ethvert Væveri, som Colbert satte i Gang eller be- skyttede, fik sit Reglement. Z enkelte Aar Udkom der over 150 nye Reglementer. 1669 assluttedes denne Lovgivning med fire omfattende Ordonanser, der gjaldt for hele Riget og som fastsatte bestemte Regler for Klædefabrikationen og Farvningen af Klcede og Garn. Disse Ordonanser ud- gjorde en Slags Lovbog for Klcedefabrikationen. Hensigten med denne Lovgivning var at umUliggjsre Bedrageri ved at kræve en fuldkommen Lighed og Eensartethed i hele Frank- rig af Stoffer, som gik under samme Navn. Colbert for- fulgte dette sit Mcral utrætteligt De to Ordonanser, som angik Farverierne, gik til den yderste Detail; ikke desto mindre udgik 1671 en ny Instruktion for Farverne, som ikke indeholdt mindre end 317 Artikler og som snarere var en Haandbog i Farvekunsten end en Lov. Den indlod sig paa at klassificere Farvestofferne, beskrive og analysere deres Egenflaber, og da Chemien endnu ikke indtog nogen hyr Plads som Videnskab, forvildede man sig ind i taagede Hypotheser, som havde mere tilfælles med Mchymistens Drømmerier end Lovgiverens Forskrifter. Denne Instruk- tion stulde enhver Mester have i sit Eie og skriftligt forpligte sig til at overholde. Væverens Navn og en Liste oøer de anvendte Farver skulde anbringes paa et- hvert Stykke, som derefter flulde undersøges as Byens Ma- gistrat og forsynes med dennes Segl. For alt dette flulde der selvfølgelig betales, hvorved Fabrikatet sordyrsdes. Overtrædelser straffedes strengt med Confiflationer og Gabe- stok, og det kunde hænde sig, at Mestre bleve satte i Gabe- stokken for at have vcevet et godt og forsvarligt Stykke