Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

202 særlig Begunstigelse. — Fra Udlandet maatte ingen Tapeter indføres. Speilfabrikationen var paa den Tid forbeholdt Venedig, der fandt sin Regning ved at holde Fabrikationen hemmelig. Glasset blev smeltet i Morano og poleret i Venedig, og ingen Arbeider vidste Vested med andet end netop den Green af Fabrikationen, hvori han selv var befljeftiget. Forlod nogen Arbeider Landet, blev alt, hvad han eiede, confifleret. Ikke desto mindre lykkedes det den franske Ambassader i Venedig at faae en Deel i Speilfabrikationen drevne Ar- bejdere udsmuglede fra Venedig til Frankrig, og Nicolas Dunoyer gruitblagbe den fyrste Speilfabrik i Forstrden St. Antoine. Z Førstningen indlod man sig kim paa at giøre mindre Speile, men 1668 anlagdes en Fabrik i St. Go- bain, som ogsaa befattede sig med Fabrikationen af ftørre Speile Indtil Midten af det syttende Aarhundrede forfærdigede man ikknn ganske simple Kniplinger i Frankrig; de sine Kniplinger kom ligesom Speilene fra Venedig. Colbert vilde, at Frankrig ogsaa i denne Retning skulde kunne concurrere med Venedig, vg gjorde meget for at gjennemspre sin Plan. Der blev oprettet et Selskab, som fik Monopol paa Fabrikationen og Ret til at anlægge Fabrikker i alle Rigets Provindser. Det blev befalet Zntendanter og Mairer at ftøtte Selskabet og skaffe det Arbcidere, medens Byerne maatte levere de nødvendige Bygninger. Der anlagdes nu Fabrikker rundt om i Landet. Fabrikken i Reims beskjeftigede allerede inden Udgangen af det fyrste Aar 120 Arbeiderfler. Fabrikken i Bourges havde i 1669 140 Arbeiderfler; men mere end 900, som vare komne for at oplæres, havde for- ladt den. Efterhaallden oprettedes Fabrikker i Zssoudun, i Riom, i Aurillac, i Auxerre, i St. FloUv, i la Fleche og Alencon. Colbert vilde have den hele Befolkning til at gaae ind paa sine Planer og henvendte sig saaledes ogsaa til