Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

201 Meubler", men ved Meubler forstodes Alt, hvad der kunde tjene til at udstyre og smykke de kongelige Slotte, Malerier, Tapeter, Mosaikker, Meubler o. s. v. o. s. v. Lebrun op- traabte her ikke alene som den store Maler, men Udfoldede i alle Retninger en Genialitet og Smag, som knap blev overtruffen af den uhyre Arbeidsdygtighed, der satte ham istand til at lede TUsinder af Arbejderes Virksomhed. Han selv gav Tegning til disse magelpse Tapeter, Constantins Triumph, Alexanders Historie, Ludvig XlVdes Historie o. fl. a. Paa samme Tid udgik der ikke et Billedhuggerarbejde, ikke et Guldsmykke, ikke en Kandelaber, ikke en Lysekrone, ikke en Bordopsctts, uden at han havde leveret Tegningen dertil. Det var under hans Ledelse, at der fra disse Værksteder udgik de mange vidunderlige Mesterstykker, som prydede Ludvig XlVdes Slotte. Disse Bcerksteder concurrerede med dem i Louvre,, men med den Forfljel, at medens de gobe- linske Værksteder ikkun arbejdede for Kongen, arbeidede Kunst- nerne og Haandvcerkerne i Lorwre ogsaa for det store Publikum. Men disse kongelige Anstalter kostede Staten uhyre Summer. Fra 1661 til 1710 modtog alene les Go- belins og la Savonnerie — en anden Tapetfabrik — Tilskud as Statskassen til Belpb af fire Millioner Livres. 1664 anlagdes en anden kongelig Tapetfabrik i Becmvais. I Spidsen for den sattes Louis Hinard, som ftk et Mo- nopol paa tredive Aar og desuden Skattefrihed for sig selv, sine Tapeter og sine Arbejdere, samt 30,000 Livres i Gave og andre 30,000 Livres som rentefrit Laan Han og hans Arbejdere nyde desuden mange andre store Begunstigelser, men desuagtet begyndte det allerede 1670 at gaae tilbage med Fabrikken, og i Begyndelsen af det attende AarhUndrede laae dens Bygninger halvt i Ruiner. Den Tapetsabrik, som Colbert lod anlægge i Aubusson, maa mere betragtes som et Tapetmagerlcmg og nyd ingen