Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

200 Hvad Laugstvangen angik, da faldt det slet ikke Colbert ind at indskrænke den. Tværtimod udvidede han den, som alt bemærket, til at omfatte mange Haandteringer, som tid- ligere aldrig havde været under Laugstvang. Laugene fik under ham en fastere Ordning, og der blev givet nye Regler for det aarlige Valg af deres Bestyrelse, for Læredrengenes Behandling og Læretid, for Mesterstykker og Mesterflabs Erhvervelse. Ihvorvel Colbert med Hensyn til ManufaktUrer og Fabrikker ikkun fortsatte, hvad hans Forgængere havde be- gyndt, saa gik han dog saa meget videre end disse og gjennem- fprte sine Planer med saa megen Dygtighed og Energie, at man med fuld Fpie har betegnet ham som den egentlige Grundlægger af den store Bedrift i Frankrig. — Blamdt disse storartede Foretagender maa allerførst nævnes de Mobelinske Fabrikker. Det er allerede anført, at Henrik IV hcavde an- lagt be gobelinske Tapetfabrikker og at han i Lvuvre og Tuilerierne havde etableret et stort Antal udmærkede Kunst- nere og Haandvcerkere. Colberts Plan gik nu ud paa at udvide de gobelinske Fabrikker saaledes, at de i alle Retninger futT.be blive Mpnstre for Kunst- og Haandværk ikke alene i Frankrig, men i hele Verden. Allerede Fmiquet havde i det Mindre forspgt noget Lignende og paa Maincy samlet en Deel Gravprer, Snedkere, Tapetvævere og Malere, som dog nærmest eller vel Udelukkende arbejdede for ham selv. En Tid lang havde endog Lebrun ledet disse Arbeider. Efter Fouquets Fald lod Colbert alle disse Arbeidere komme til Paris og anbragte dem i den gobelinste Fabrik, som fik en ny Organisation og blev sat under LebrUn som Direktør. Den gik da under Navn af „Kongelig Fabrik for Kronens