Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

204 Fabrikken fik en ny Bestyrer i Catherine de la Marcq, og Urolighederne bleve undertrykte; men Befolkningen lod sig ikke tvinge, og af de 8000 Kniplersker kunde Fabrikken fim samle 700, og blandt disse vare endda ikkun 250 dygtige Arbeiderster. Lige siden Ludvig Xltes Tid havde Regjeringen bestræbt sig for at flabe og ftøtte Silkefabrikationen; men disse Be- stræbelser bleve stadigt modarbejdede af de ideligt Mage- vendende Uroligheder og Borgerkrige, og Fabrikationen kunde endnu ikke siges at have fæstet Rod i Landet. Colbert støttede dem nu efter bedste Evne og udrettede ogsaa en Deel. — Paa samme Maade tog han sig af Guldtrækkersabrika- tionen, som havde sit egentlige Hjem i Mailand. Han op- rettede en Fabrik i Lyon, som beskjeftigede 200 Arbeiderster. — Frankrig havde hidtil modtaget alt sit Crepe fra Bologna, der havde tiltaget sig et Monopol paa denne Fabrikation. Colbert forbyd Zndfprselen af Crepe og fljenkede en Crepe- fabrik i Lyon et Privilegium paa denne Fabrikation. — 1656 havde man oprettet en Silkestrpmpefabrik, men den var næsten gaaet istaa. Colbert oprettede nu et Laug for Vævningen af Silkestrømper. Spetle, Tapeter, Kniplinger og ©ilfetøier vare imidlertid Luxusgjenstande, og havde Colbert kun ssrget for deres Tilvejebringelse, havde hans Fortjeneste maaflee varet tvivl- som. Men han tog sig med famme Iver af Tilvirkningen af de egentlige Npdvendighedsartikler. Da Franflmcendene saaledes ikke kunde concurrere med Englænderne og Hol- lænderne i Klcedefabrikationen, indkaldte han Hollænderen Van Robais og etablerede ham i Abbeville. Denne Fabrik, som endrlu er en af de meest blomstrende i Frankrig, stalde kun beskjeftige sig med at levere fine engelfle og hollandske Klcedesorter. Der indkaldtes efterhaanden flere Hollændere, og selv Franflmcendene begyndte nu med Held at efterligne Udlandets fine Klcedesorter. — Paa samme Maade og paa