Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

205 samme Tid hjalp Colbert med Penge og Privilegier tit Op- rettelsen af Camelots-, Bomulds- og Lcerredsvceverier. — Der var endnu en anden Virksomhed, som han tog sig af med en ganske særegen Iver; det var Strsmpestrikning. En Kjpbmand ved Navn Camuset fit Privilegium herpaa, og alle Mairer og Gouvernprer fik Befaling til at tilveje- bringe de fornsdne Lokaler og til at ftø tte ham. En Lov befalede, at enhver Mand, enhver Qvinde og ethvert Barn over ti Aar, som fandtes ubeskjestiget, skulde arbeide paa disse Strikkesabrikker. Canmset oprettede nu Fabrikker rundt om i Landet, og Planen lykkedes over al Forventning. I Bourges, hvor man i 1666 tvivlede om Muligheden af at vænne Befolkningen til dette Arbeide, leveredes der allerede i 1667 400 Par Strpmper om Maaneden. Endog Hospi- talerne toge ivrigt Deel i denne Birksomhed. Fra Sverrig indkaldte Colbert Minearbeidere, og baade Kobber- og Blyminer bleve nu aabnede i Syden. En Bly- mine, som længe intet Udbytte havde givet, leverede i 1669 300 Centner Bly om Dagen. Ogsaa Kulminer bleve aab- nede. Kongelige Smelteovne, Hammerrnpller og Vaaben- sabrikkU anlagdes paa forstjellige Steder i Riget. Svenskere ledede Arbejdet og Uddannede Franskmand dertil. En Messingtraadfabrik, som var nedlagt, gjenoprettedes. Staal- fabrikationen laante han fra England og Blikfabrikationen fra Böhmen. — Endelig skabte Colbert ogsaa Tjcerefabrika- tionen. Hidtil havde Frankrig faaet al sin Tjære fra Sverrig, men Colbert indkaldte Svenskere,- som maatte tære Befolkningen i les Landes, i Auvergne og i Provence at koge Tjære. Z les Landes lykkedes det at flabe en national Industri heraf. Hvad Dom man end vil fælde over Colberts System, man vil aldrig kunne frakjende ham store Fortjenester as den franske Industri. At han var besjælet af en brændende Aver for at gavne Frankrig, tpr Zngen benegte. Ogsaa er