Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

206 det vist, at den Zver, Ministeren viste, virkede oplivende og opMUntrende paa Andre og væsentligt bidrog til at flabe Liv og Virksomhed. Hans Fortjenester kunne i Korthed sammenfattes under tre Hovedpunkter. Han flabte ftørre Arbejdsomhed og mere industriel Virksomhed blandt Land- almuen, han fljenkede Frankrig flere nye Industrigrene, og endeligt grundlagde han den store Industri ved at udfrie den af Laugstvangens Tyranni. Man kan med Rette bebreide ham, at han tidt gik frem med megen Haardhed, Vilkaarlighed og Uretfærdighed, men denne Bebrejdelse rammer nok saa meget Tiden som Mi- nisteren; man levede nu overalt i Frankrig under en lidet hensynstagende Absolutisme. Man havde kunnet kniple og strikke (Strømper i Frankrig før Colberts Tid, og den Tvang, Colbert Udsvede i disse Haandteringer, maatte ramme mange skikkelige og flittige Arbejdere Haardt. Ligesaa Uretfærdigt gik man stundom tilværks imod Kjpbmcend, som imod Col- berts Villie nedsatte sig i Udlandet; man lagde Besllag paa deres Stendomme og lod deres tilbageblevne Slægtninge fængsle. — Paa samme Tid som de franste Gescandter i Udlandet spgte at bestikke og underkjsbe Arbeidere, kastedes en Schweitzer i Fængsel, fordi han forssgte at formaae nogle franste Silkestrsmpevcevere til at arbeide for sig. — Nogle Venetianere, som havde arbeidet i et fransk Glaspusten, vilde vende tilbage til deres Hjem og fik dertil de fornsdne Passer hos den venetianske Gesandt, men da Colbert er- farede det, flrev han strax til ZErkebistoppen i Lyon, paa hvis Befaling de bleve anholdte ved Grcendsen og fængslede. Den Slags Uretfærdigheder syntes at hpre til Dagens Orden. Med fuld saa megen Fpie kan det bebreides Colbert, at de Opmuntringsmidler, han betjente sig af, vistnok ikke vare heldigt valgte. Maaskee gjorde de ligesaa megen For-