Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

207 trced, som hans Tvangsmidler. Alle disse kongelige Fabrikker stvttedes med mere eller mindre udstrakte, mere eller mindre langvarige Monopoler og erholdt desUden som oftest Uhyre Summer beeid som ligefremme Gaver, deels som rentefrie Laan. Frankrig tabte meget betydelige Capitaler paa denne Mcmde; thi medens en Deel as disse Fabrikker havde en Fremtid for sig, fordi de virkeligt egnede sig for Landet, var der andre, som fun i ganske faa Aar blomstrede paa en kunstig Maade for saa at gaae til Grunde. DesUden blev Regjeringen ligefrem bedragen for store Summer, fordi den valgte upaalidelige, uredelige og Udygtige Personer til at lede og sorestaae disse Arbeider. Hvorom Alting er, vist er det, at disse kongelige Fa- brikker tjeyte til at vise Laugene, at deres Egoisme ikke var almægtig. Paa den Tid tænkte endnu Stigen paa at hæve Langstvangen, og det stod i Laugenes Magt ved For- følgelser at standse enhver ny Haandtering, der faldt udenfor Lavgene. Knn ved at stemple Haandteringen som kongelig Fabrik og Haandvcerkeren som kongelig Leverandeur, kande Regjeringen unddrage baade hiin og denne for Lcmgsfor- fölgelsen.1 Og heri fulgte man kun en meget gammel Tra- dition; thi fra den ældste Tid af havde jo de Haandvcerkere, der arbejdede for Kongen og Hoffet, o æret sritagne for alle LaUgspligter og Byrder. Med Opdagelsen af Amerika og af Spveien til Indien var Verdenshandelen indtraadt i et nyt Stadium. Den Rolle, som Handelen tillands med sine Markeder og Torve- dage havde spillet, fordUnkledes nu ganske af Søhandelen med Amerika og Indien. Portugisere, Spaniere, Hollændere