Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

208 og Englændere kappedes om at føre begge Zndiernes Rig- domme til Europa. Z Begyndelsen af det 17de Aarhundrede stiftedes det engelfl-ostindiske og hollandsk-ostindifle Compagni, af hvilke navnlig det sidste havde et Held, som vakte Nabo- folkenes Benndring og Skinsyge. 1605 ydede det sine Ak- tionærer en Dividende af 15 pCt. 1606 75 pCt. — Med Frankrig, der næsten var uden Marine og Colonier, forholdt det sig anderledes; her befljeftigede man sig endnu med at oprette Markeder og andre Torvedage. Henrik IVdes og Richelieus Forssg paa at rivalisere med Nabolcmdene paa Havet og i Indierne havde havt et uheldigt Udfald. Det franste Flag var endnu saa godt som ukjendt i Ostindien, og de amerikanste og veftindifle Compagnier vare gaaede tilgrunde. Det sidstnævnte havde solgt Derne een for een og overladt Hollænderne at drive Handelen som Snighandel. Det kanadiske Selskab, som skulde tcelle 100 Medlemmer, talte kun 47 og gjorde selv ikke Brug af sit Privilegium. Colbert, der for Handelen vilde gjvre det samme,, som han havde gjort for Zndnstrien, nemlig hceve den ueb> Hjælp as Monopoler og store Foretagender, tilbagekjybte de solgte Der, oplyste de gamle Compagnier og stiftede nye. De to vigtigste, det ostindifle og veftindifle, stiftedes 1664. Det ostindifle Compagni begyndte med en Capital af femten Millioner, som skulde indbetales i tre Aar, og dets Privilegium gjaldt for 50 Aar. Det erholdt Ejendomsret over alle Der og Lande, hvor de maatte etablere sig, imellem det gode Haabs Forbjerg og Magellanstrædet. Desuden skulde det nyde en Udfprselsgodtgjprelse af 50 Livres pr. Ton og en Zndfsrselsgodtgjprelse af 75 Livres og Monopol paa Handelen imellem Ostindien og Frankrig. Madagaskar skulde være Compagniets Hovedsæde, og det forpligtede sig tit snarest at sætte tolv, fjorten Skibe paa fra 800 til 1400 Tons Drægtighed i Sven.