Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

209 Det vestindiske Compagni fik Besiddelsesret over Canada, Acadia, Antillerile, Cayenne og Kysten af Afrika fra det grønne Forbjerg til det gode Haabs Forbjerg, Monopol paa Handelen med disse Lande paa 40 Aar, Net til at vælge GvUvernsrer og bortforlehne Jordejendomme i disse Kolonier og desuden en Zndfprselsgodtgjsrelse as 30 Livres og en Udfyrselsgodtgjprelse as 40 Livres pr. Ton samt flere Toldbegunstigelser. Colbert støttede disse Compagnier paa alle mulige Maader. Kongen stjenkede det førstnævnte fire Millioner, det sidstnævnte en Tiendedeel af Aktiecapitalen. De adelige Herrer og Byernes Magistrater bleve opfordrede, ja tvungne til at yde Laan og troede til som Aktionærer. Et Edikt af 1609 lod Welen vide, at den uden at tage Skade paa sin Værdighed funbe befatte sig med Søhandel. Hvert Com- pagni havde sit Vaabenmærke og Flag prydet med de franste Litter. Som Devise førte det ostindiske Compagni: Florebo quocunque ferar. De, der vilde nedsætte sig som Colonister, sik Jord, Undertiden ogsaa Penge, og Haandvcerkere, som havde opholdt sig otte Aar i Colonierne, kunde ved Hjem- komsten nedsætte sig som Mestere, hvor de vilde i Frankrig, Uden at have staaet i Lære og Uden at have gjort Mester- stykke. Men det hjalp dog Altsammen intet. Det vest- indifle Compagni saae sig aldrig istand til at kompletere sin Capital eller til at have blot en Fjerdedeel af det fastsatte Antal Skibe i ©øen. 1671 Udbetalte det med store Anstren- - gelser sin fyrste Dividende — 5 pCt., og 1672 begyndte det at liquidere. Det begyndte at laane imod hsie Renter og at scelge sine Rettigheder paa Kysten af Afrika, og 1674 tilbagegav det alleds det skjenkede Ler. I 10 Aar havde det tabt halvfjerde Million Livres. Omtrent paa samme Maade gik det med det ostindiske Selflab. 1665 afgik den fyrste Flaade, bestaaende af fire Skibe, og der oprettedes Contorer i ©urate, Mastrlipatnam og Bantam; men de franste Agenter 14