Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

210 myrdedes af Hollænderne, og da Aktionærerne intet Ud- bytte fik, vægrede de sig ved at gjpre flere Udbetalinger, og flere Aktionærer trak sig tilbage, kompagniet havde kun en hensygnende Tilværelse. 1682 gaves Handelen fri for Alle, der forpligtede sig til at benytte Compagniets Skibe; lige meget hjalp det. Selskabet gav 1686 Madagaskar tilbage til Kongen og overlod nu Stykke for Stykke alle sine Rettigheder til andre Compagnier eller Private, indtil det endeligt 1718 slattede med en Gjceld af ti Millioner. 1669 stiftedes det nordifle Compagni, som blew begunstiget ligesom de ovennævnte og som skulde drive Handeben paa Hol- land, Sverrig, Norge og Rusland. Dets PrivilegiUM gjaldt for tyve Aar, men allerede 1672 oar det forbi med Com- pagniet. En lignende Skjebne havde det levantiske Selskab, som oprettedes 1670 og font efter en ynkelig Existens fluttebe sin Tilværelse 1690. Det gik ikke stort bedre med de mange Smaaconnpagllier,— Senegal-, Acadia-, Guinea-, St. Domingo-, Chima-, Canada- og HUdson Compagnierne — der oprettedes para Ruiilerne af det ostindiske og vestindiske Compagni. Hverken Aktio- nærerne eller Frankrig havde nogen Fordeel af dem. Colbert er ikke ene om at bære Skylden for disse mis- lykkede Forspg, der kostede Frankrig saa mange Penge. En Deel af Skylden maa syges hos det franske Folk selv, som endnu ikke forstod sig paa ben store Handel eller fattede Betydningen af Associationen. Den økonomiske Sands var endml ikke synderlig Udviklet hos Folkets store Masse. Man meente, man kunde berige sig i en Haande- vendtng uden at arbeide synderlig herfor. De, der sattes i Spidsen for disse store Foretagender, skyldte mere Hof- gUnst end Dygtighed og Erfaring deres Stilling. Man gjorde store Udlæg, men gav sig ikke Tid til at afvente Ud- byttet. Alt blev anlagt efter en storartet Maalestok, og naar man paa den Maade havde indledet Foretagendet, vare