Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

211 Pengene gaaede med, og man havde ingen tilbage til at handle med. Den store Søhandel og (Solonier stabes ikke i et Dieblik, de kræve flere Slægtleds taalmodige, beskedne og utrættelige Bestræbelser. Colberts stprste Feil var den, at han ikke fattede Sandheden heraf, da han stiftede disse stor- artede Selflaber, der Uden nt besidde de væsentligste og nødvendigste Egenskaber begyndte med at udfolde en øde- læggende LlrxUs. Ganske nden gode Virkninger vare disse uheldige For- spg dog ikke. Heller ikke maa man troe, at han for disse Selskabers Skyld, undlod at beflytte og flytte de enkelte, private Skibsrhedere. Tvertimod hjalp han dem i alle Ret- ninger og havde større Glcede og Udbytte af den Haands- rcekning, der gaves dem, end af de store Selflaber. — Becm- fort, Hocquincomt og Tourville tugtede Barbareskerne og sikkrede Middelhavshandelen imod (Sørøveri. Consrilaterne bleve reorganiserede, og det paalagdes ConsUlerne at lade sig verlebe af Kjsbmcendene. Colbert stræbte ikke uben Held at staffe franste Skibe Begnnstigelser i engelske, spanske, hollandske og italienske Havne. Fra 1670 til 1683 voxede Orlogsmatrosernes Tal fra 36,000 til 78,000, og man antager, at Coffardimarinen Udviklede sig i samme Forhold. De franske Colonier Udviklede sig kraftigt under Colberts Administration, navnlig gjcelder dette om Canada og de vestindiske Der. Det franske Herredomme strakte sig over de canadiske Syer, og de franske Antiller vidste at hævde sig ligeoverfor de engelske i Krigen 1665—1667. Mississippi opdagedes ogsaa pact denne Tid. Colbert havde stor Fortjeneste af den levantifle Handel, som var kommen i Forfald iscer ved den svære Told, der afkrcevedes franste Skibe i tyrkiske Havne — 1200 Pjastre af hvert Skib. Frankrig indfsrte intet i de levantiske Havne Undtagen rede Penge, hvorimod der betaltes contant for det Korn, dets Skibe udfsrte derfra. Deels ved Underhandlinger, 14*