Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

213 Hvad den egentlige Told, den der hcevedes ved Rigets Grcendser, angik, da havde den fulbfommeiit Charakteren af en Beskyttelsestold. Allerede Tariffen as 1632 satte en temmelig hsi Indførselstold pact Silke- og Uldstrømper, paa Klæde og flere andre Fabrikater, men denne Tarifs Satser forhyiedes 1644 under Ludvig XlVdes Mindreaarighed til det Dobbelte og i flere Tilfælde til det Femdobbelte. Tarifen af 1664, som traabte istedetfor de tidligere Tarifer, lagde en temmelig ()øi: Udførselstold paa Raastoffer og andre Gjenstande s. Ex. Uld, Hvede og fl. a. og en fuldt saa hyi Indførselstold paa alle Frembringelser, som Frankrig selv befattede sig med. Satserne i Tariffen af 1664 vare en Deel hsiere end i den af 1644. Da ikke desto mindre Haandvcerkere og Fabrikanter ligefuldt klagede over, at de ikke kunde coitcurrere med Udlandet, som vedblev at ind- fyre Hatte, (Strømper, Klæde, Kniplinger, Speilglas o. s. v., forhpiedes Toldsatserne 1667 for en stor Mængde Fabrikater enb yderligere. For Uldstrømper forhyredes Tolden fra 3 Livres 10 Sons til 8 Livres Dusinet, for engelst Klæde fra 40 til 80 Livres Stykket, for Kniplinger fra 25 Livres til 60 Livres pr. Pllnd, for Brüsselertapeter fra 120 til 200 Livres pr. 100 Pund, for Silkestrømper sra 15 til 40 Sous Parret o. s. v. Da alligevel flere Fabrikater, f. Ex. Speilglas og Kniplinger, indfprtes, blev Indførselen af disse ganske forbudt, og der sattes en Byde af 300 Livres for Overtrædelse heraf. Men Udlandet hevnede sig ved at lægge en tilsvarende Told paa Frankrigs Min, Brcendevnn og andre Frembringelser, og Toldspsrgsmaalet blev fra nu af et stort europæisk Spsrgsmaal. Hollands og Englands Handel led især derved, og disse Toldstridigheder blev en af Hovedaarsagerne til Krigen 1672. Trods sine Seire og Erobringer maatte Frankrig ved Freden til Nimwegen for- pligte sig til at vende tilbage til Tarifen af 1664. Alligevel var Colbert, efter hans egne Udtalelser at