Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

214 bøtnme, en Ven as den frie Handel, og betragtede Told- beskyttelsen kun som Krykker, der skulde kastes, saasnart Industrien havde Udviklet sig til sin fulde Kraft; eubnu, meente han, var Tiden ikke kommen til at kaste disse Krykker. Colbert opmuntrede Transithandelen, navnlig imellem Flandern og Spanien, og det skyldtes ham, at Rochelle, Roven, Havre de Grace, Dieppe, Calais, Abbeville, Amiens, Troyer og flere andre Byer bleve Transitoplagssteder. Det flyldtes ogsaa Colbert, at Frankrig fik et Handels- kammer. Atten Byer valgte i dette Diemed hvert Aar to Kjvbmcend. Af de atten svrstvalgte Repræsentanter udtog Kongen tre, som dannede hans egentlige Handelsraad, medens de atten sidstvalgte nu og da sammenkaldtes i Provindserne og meddeelte Raadet Oplysning om Handelens Krav. 1673 sluttede han sin Reorganisation af Frankrigs mdlrstrielle og commercielle Forhold ved en Ordonans, som fastsatte Regler for Læretiden, Mesterflab, Haandvcerkernes Privilegier, Bogføring, ConsUlernes Retspleje, Falliter og alle Contraktsforhold imellem Handlende. Det var en fuld- stcendig Næringslov, som uden synderlig Forandring er gaaet over i den nugjældende Lovbog. Der kan ikke vcere nogen Tvivl om, at Colberts Tarifer, Transitoplag, Handelsraad og Handelsret have bidraget meget til at flabe Eenhed og Heelhed i Frankrig, og det tør lige saa lidt benegtes, at Colberts Administration i det Hele var til Held for Handel og Industri i Frankrig. Her, hvor der tales om Frankrigs Handelsforhold og Colberts Handelsforanstaltninger, turde det maaskee være passende at anføre, at Frankrigs Handel med Slaver, som Udførtes fra Senegal, var meget betydelig, og at den sorsvaredes navnlig som en human Foranstaltning.