Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

215 I det sextende Aarhundrede havde EUropa ubetinget været under italiensk Indflydelse i Alt, hvad angik Smag og Kunst; men Under Richelieu taber denne Indflydelse sig, og det varer nu ikke længe, syr Frankrig bliver Europas sverste Smagsdommer. RichelieU besad selv ikke synderlig Smag eller Kunst- sands, men han var for begavet og skarpsynet en Aland til at unddrage Videnskab og Kunst sin mægtige Understøttelse. Hans Tid er vidunderligt rig paa store Genier og berømte Navne. Pascal, Descartes, Corneille, Bossvet, Mollere og la'Fontaine hore til denne Periode, om end deres glimrende Virksonlhed sortrinsviis forherliger Ludvig XlVdes Tidsalder. Malerkunsten har ogsaa sine store Ravne at opvise. Sesueur, Claude Lorraine og Poussin foruden flere andre store Mestere hore til denne Periode. Sculpture» og Billedhuggerkunsten havde ogsaa deres store Navne at opvise; kort paa alle Kunstens Omraader hersker der en beaandet Virksomhed. Det er nu ikke længere alene Hoffet, som har Smag for og Understøtter Kunsten. Den hele Befolknings Sands for det Skjpnne er vakt, og rige Privatmcend kappes med Hoffet om at opføre pragtfulde Paladser rundt omkring i Paris og om at udstyre dem med alle Kunstens Skatte. Selv niidt Under Borgerkrigen i Ludvig XIVdes Mindre- aarighed bevares og Udvikles denne Sands for det Skjonne. Den rige BanqUier Zabach havde en prægtig Samling Malerier, for stsrste Delen kjsbte i Englarid efter Carl I's Dyd. Brienne og Mazarin efterlod sig ogsaa rige ©alerter, samlede fra Italien, Belgien og England. Ogsaa FoUgiret havde en kostelig Samling af alle Slags KUnstgjenstande paa sit Slot Vcmd. Hvad der især bidrog til KUnstens blomstrende Ud- ' vikling var Stiftelsen af Akademiet for Maler- og Billed- huggerkunst. Z Paris vare Kunstmalerne indregistrerede i Malerlauget, hvis StatUter daterede sig fra 1391, og i