Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
216 bette vare Kunstnerne stillede lige med de allersimpleste Vcrggesmprere. Som fremtrædende Kunstnere vare de oven- ikjsbet særligt Gjenftand for Langets Plagerier og Drillerier. Hoffets Malere og KUnstnerne i Loilvres Galerier vare srie for dette Tyranni, og VoUets Disciple, der befkyttedes af Ludvig XIII, nnddroge sig ogsaa LaUgstvangerl. For at reise en sluttet Modstand imod Laugets Plagerier var det, at ni Malere og tre Billedhuggere forenede sig og stiftede Akademiet. Til disse sluttede sig snart en heel Deel andre Knnstnere, saa at Akademiet talte 28 Medlemmer. Men Malerlcmgets Forfølgelser bleve endnu bittrere, og Akademiet saae sig npdsaget til at gaae paa Accord med det. 1651 optoges LaUgets Oldermænd i Akademiet, men dette Com- promis blev der dog gjort Ende paa 1654, da Akademiet atter udelUkkede Oldermcendene og gav sig en fast Forfatning, ifølge hvilken det skulde styres af en Direktør, fire Rectorer og en Kantsler. Lebrun blev dets fyrste Kantsten og ved- blev at »ære det til sin Dyd 1690. Og hermed« kan man betragte Adskillelsen imellem Kunst og Haandvcerk form endeligt fuldbragt, idet alle dygtige Kunstnere i Akademiett fandt et Tilflugtssted, som bestyttede dem imod Laugstyranniet. Det tør vel neppe bestrides, at Kunst og Kunstnere vandt ved den friere Stilling, der fra nu af forUndtes dem, men det maa ligefulbt beklages, mere end Levasseur synes at gjvre det, at Lcmgstyranniet gjorde denne Adskillelse npdvendig; thi i Længden maatte det altid blive til Gavn baade for Kanst og Haandvcerk at arbeide Haand i Haand for Samfundet. Haandvcerket kan aldrig komme til at indlage nogen hpi Plads, naar det ikke paavirkes af Kunstens ideale Stræben; det vil efterhaanden synke ned til at blive en aldeles ubeaandet mechanisk Haandfærdighed, og Kunsten vil let arbeide sig ind i en falst Idealisme og komme til at svæve i Skyerne, naar den har stilt sig fra fit naturlige Fodfæste i det virkelige, det praktiske Liv, hvis Forskjpnnelse er dets