Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
i 2'22 gelske og hollandske Skibe i en farlig Concurrence med de franske Skibsrhedere. Z den hele Periode fra 1683 til 1715 Udkom der kun to Ordonanser, som vare til virkeligt Gavn for Handelen. Ordonansen af 1700 stildstcendiggjorde en af Colberts For- anstaltninger, idet den fastsatte, at et Handelskammer, be- ftaaende af tolv Handlende, flulde have Scede i Paris for at veilede Finansbefchrelsen. Den anden Ordonans, der udgik omtrent paa samme Tid, befalede Oprettelsen af et Handelskammer i de fleste ftørre Byer. Disse Handelskamre flulde stadigt give Handelskammeret i Paris Oplysning om Provindsernes Tarv. Skylden for de mange Misgreb, som stemple dette Af- snit af Ludvig XlVdes Regjering, falder hovedsagelig paa de saare flette og anmassende Ministre, som fulgte efter Colbert, og af hvilke enhver senere var ringere end sin For- mand. — Men Kongen begyndte ogsaa at blive gammel, og alt eftersom han blev ældre, forsvandt den glimrende Skare af store Mcend, som havde omringet ham i hans fyrste Regjeringstid. — I Knust og Videnstab havde reift sig en nr> ©lægt, som stod langt tilbage for den, den aflyste. Lebrun døde 1690 og Mignard afløfte ham i Akademiet og som sverste Bestyrer af de gobelinske Fabrikker; men Mignard var selv gammel og kom aldrig til at Udpve nogen Ind- flydelse paa de skjpnne KUnster. Ikkun faa Malere vare tilbage af den store Skole. Der var dog ogsaa andre Aarsager, som særligt bidroge til at ødelægge Frankrig og dets Industri, navnlig Op- hævelsen af det nanttfle Edikt og Krigen. 1685 ophævedes det nanttfle Edikt. Af alle Ludvig XlVdes Misgreb er betle det stprste og utilgiveligste. Ester at Hugenotterne i lang Tid vare bievne mishandlede og forfulgte paa alle mulige Maader og efter at man havde udelukket dem fra en Mængde Haandteringer og fra alle de Were Stillinger,