Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i
2'22
gelske og hollandske Skibe i en farlig Concurrence med de
franske Skibsrhedere.
Z den hele Periode fra 1683 til 1715 Udkom der kun
to Ordonanser, som vare til virkeligt Gavn for Handelen.
Ordonansen af 1700 stildstcendiggjorde en af Colberts For-
anstaltninger, idet den fastsatte, at et Handelskammer, be-
ftaaende af tolv Handlende, flulde have Scede i Paris for
at veilede Finansbefchrelsen. Den anden Ordonans, der
udgik omtrent paa samme Tid, befalede Oprettelsen af et
Handelskammer i de fleste ftørre Byer. Disse Handelskamre
flulde stadigt give Handelskammeret i Paris Oplysning om
Provindsernes Tarv.
Skylden for de mange Misgreb, som stemple dette Af-
snit af Ludvig XlVdes Regjering, falder hovedsagelig paa
de saare flette og anmassende Ministre, som fulgte efter
Colbert, og af hvilke enhver senere var ringere end sin For-
mand. — Men Kongen begyndte ogsaa at blive gammel,
og alt eftersom han blev ældre, forsvandt den glimrende
Skare af store Mcend, som havde omringet ham i hans fyrste
Regjeringstid. — I Knust og Videnstab havde reift sig en
nr> ©lægt, som stod langt tilbage for den, den aflyste.
Lebrun døde 1690 og Mignard afløfte ham i Akademiet og
som sverste Bestyrer af de gobelinske Fabrikker; men Mignard
var selv gammel og kom aldrig til at Udpve nogen Ind-
flydelse paa de skjpnne KUnster. Ikkun faa Malere vare
tilbage af den store Skole.
Der var dog ogsaa andre Aarsager, som særligt bidroge
til at ødelægge Frankrig og dets Industri, navnlig Op-
hævelsen af det nanttfle Edikt og Krigen.
1685 ophævedes det nanttfle Edikt. Af alle Ludvig
XlVdes Misgreb er betle det stprste og utilgiveligste. Ester at
Hugenotterne i lang Tid vare bievne mishandlede og forfulgte
paa alle mulige Maader og efter at man havde udelukket dem
fra en Mængde Haandteringer og fra alle de Were Stillinger,