Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

221 skrækkelig, og man fik en ny, der var eiibuu vidtløftigere end den ældre. De lovbefalede Mærker, hvormed hvert Stykke Klæde skulde forsynes, forsgedes i Antal. Ethvert Stykke skulde nu have sit Nmnmer og Arbejderens Navn og Bopcel broderet med Uld paa Stykket. Reglementerne voxede saa- ledes stadigt i Tal og Udfvrlighed og bleve til en sand Plage, som man fun kirnde unddrage sig ved Svig. Man gik saa vidt i bette Reglementsvcesen, at selv Zntendanter paa egen Haand fastsatte Reglementer for deres Provindser. En In- tendant fastsatte saaledes baade den laveste og hpieste Vægt, som de sorskjellige Slags Uldne Sengetæpper maatte have. Det var umuligt at overholde slige Reglementer, og det var derfor ganske almindeligt, at Tilsynet forud Underrettede de Handlende om deres Eftersynsbesyg, for at de kunde staffe de forbudne Sager til Side; Tilsynsmcendene fik jo ligefuldt deres Sportler for Visitationen, og det var Hovedsagen. Paa samme Maade gik det med Handelscompagnierne. Intet af dem havde ijttret synderligt Livstegn, og da Col- bert dsde, var det heelt forbi med dem. Zkkun Assiente Compagniet, som havde reist sig paa Ruinerne af det gui- neiste Comvagni og som forsynede de spanfle Colonier med Slaver, holdt^ sig. Men en hemmelig Artikel i Utrechter Fredstraktaten offrede denne Handel for Englændernes Skinsyge. Toldtariferne undergik en Revision, der langtfra kan kaldes heldig. Udførselstolden forpgedes saaledes, at man fordrev Englænderne og Hollænderne fra det franste Marked. Begge Nationer toge nu deres Viin fra Spanien og Por- tUgal og hentede kun fra Frankrig nogle faa Varer, som de ikke kwlde faae andetstedsfra. Paa ben anden Side ind- smUglede de deres egne Varer i Frankrig, og denne Smug- handel blev yderst pdelceggende for franste Handlende og Fabrikanter. Under danst, svensk og polst Flag traadte en-