Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

220 arbejde hinanden i Haanden. Det var en glimrende Affled Haandvcrrk og Kunst toge med hinanden for maaskee aldrig mere at forenes saa inderligt.*) Med Colberts Dsd flutter denne glimrende Periode, og Frankrig gik paany en sprgelig Periode imøbe. Paa samme Tid, som man fortsatte med at bevilge Privilegier og Monopoler, gik de celdre Privilegerede og Monopolister til Grunde, og Regjeringen saae sig nydt til at ophæve fyrst Monopolet paa Uldstrpmpevæveriet, derefter det paa Speilglasfabrikationen, og saaledes det ene efter det andet, fordi de trods alle BegUnstigelser og Understøttelser ikke kunde opfylde deres Forpligtelser ligeoverfor Regjeringen og Publikum. Man fortsatte ogsaa med Colberts Reglennentssystem; men med mindre Indsigt og Omtanke end tidligere. Er man fyrst slaaet ind paa den Bei, ved administrative Be- stemmelser at ville fastsætte Regler for Tilvirkningen af de forskjellige industri elle Frembringelser, er der ikke andet at giøre, end ideligt at komme meb nye Reglementer, som sup- plere eller forandre de ældre; thi den industrielle Virksomhed er Underkastet stadige Forandringer, deels fordi Industrien selv gjør Fremskridt, deels fordi Publikums Fordringer ideligt flifte. Vil man ikke heelt forlade Systemet, maa man fort- sætte og udvikle det, uden dog nogensinde at funne følge med Industriens stedse stigende Krav; Stilstand er ikke mulig. — Den store Hacmdbog for Farveri var ikke længer til- *) Levasseur synes ikke ganske at opfatte det Skjebnesvangre i denne Adskillelse.