Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
219 som ikke vilde underordne sig hans Herredomme, nemlig Pierre Mignard og Pierre PUget. Den sidste, der var Maler, BilledhUgger og Architekt, blev ansat som Direktør for Krigsskibenes Dekoration i Tonlon; thi i denne pragt- syge Tid anvendtes ogsaa meget paa Krigsskibenes Udsmyk- ning. Navnlig bleve Agterstavnens Galerier rigt Udstyrede. — — Det syttende Aarhundrede er tillige maaskee Kobber- stikkets skjpnneste Periode. Kunstnerne og Haandvcerkerne i Louvres Galleri ri- valiserede med dem, der arbejdede i den gobelinske Fabrik. Begge Anstalter ere et talende Vidnesbyrd om den Inder- lighed, hvormed Kunst og Haandværk arbejdede Haand i Haand sammen. Blandt disse Kunsthaandvcerkere eller Haandværkskunstnere fortjener et Navn særlig Omtale; det er KUnstsnedkeren Andro Charles BoUle, som, fpdt 1642, fra 1672 til 1732 havde Bolig i Louvres Galen. Fra hans Værksteder udgik utallige Menbler, som nu efterspges som sande Kunstværker. Z Indlægning af Skildpade og farvet Træ, i Bronceprydelsers Anbringelse m. m. bragte han det til et tidligere og senere Ukjendt Mesterstab. Han blev Skaberen af den Meubelstiil, som cnbim bærer hans Navn. Haand- vcerkers Syn og selv Haandvcerker maa Ch. Boule ubetinget regnes blandt de store Kunstnere. Hans Bolig var fyldt med kostbare Broncer, Malerier, Basrelieffer, Afstøbninger og Kobberstik. Alene hans Samling af sidstnævnte vnr- deredes til 60,000 Livres. Fra de gobelinfle Fabrikker og fra Louvres Galerie Udbredte Smagen og Sandsen for det Skjsnne sig over hele Frankrig og fra Frankrig til hele Europa. Hvad enten man vender Blikket til Industrien eller til Knnsten, har Frankrig aldrig havt en saa glimrende Periode som under Colberts Administration. Man har heller ikke før eller senere feet det Nyttige og det Skjsnne saaledes