Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

218 Sider, og denne Impuls flulde de ikke savne Under den pragtelskende Konge; thi, hvad man saa vil sige om og imod ham, han forstod at benytte de Udmærkede Kræfter, der stode til hans Raadighed. Henrik IV byggede meget, men hovedsagelig af social politiske Grimde; Lndvig XIV byggede, fordi han som alle pragtelflende Fyrster elskede Byggeriet. Louvres Fuldendelse blev hans fyrste Opgave. Slottet manglede enbnu sin pst- lige Facade, men nu reiste den Colonade sig, som tilligemed Apollo Galleriet og Parken ved Versailles ere de Kunst- srembringelser, der maaflee meest charakterisere Ludvig XIVdes Regjeringstid. Blandt de mange Kirker, Slotte og andre Bygninger, der skyldes denne glimrende Tid, bør nævnes Saini Denis Porten, Salpetrieren, ZnvalidehotellA og Versailles Slottet. Dette Slots Bygning lededes cf Man- sard, der som Kongens fyrste Architekt og som Overmtendant over alle de kongelige Bygninger fik en Indflydelse, som hans egen kunstneriske Begavelse maaflee neppe berettigede ham til. Parkanlceget ved Slottet skyldes som bekjendt Lenotre. — Uden slavisi at følge den klassiske Oltids Mønstre, lode Datidens Architekter sig dog stedse paavirke af dem, og de flabte en Stiil, som var mere eiendommeligt fransk, end den havde været i det sextende Aarhilndrede. Lebrun herskede mere despotisk paa Malerkunstens Om- raade end Mansard paa ArchitektUrens. Som Akademiets Kantsler og Rector, som Chefen for de gobelinske Fabrikker og som Kongens fvrste Maler udsvede han en Indflydelse, som ikkun faa af Datidens Malere eller andre Kunstnere kunde Unddrage sig, og i henved tredive Aar var han at betragte som Direktør for de skjsnne Kunster. Han befattede sig med alt muligt, Malerier, Mmbler, Tapeter og mange andre Ting. Det tør vel heller ikke negtes, at han som Dekoratpr indtog den hsieste Plads, hvorom Apollo Galleriet bærer et talende Vidnesbyrd. Der var dog to store Kunstnere,