Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

227 Laugsbyrderne bleve efterhaanden saa store, at mange Mestre foretrak at nedlægge deres Haandtering; men heller ikke denne Udvei stod dem længe aaben; et Edikt erklærede en- hver Udtrædelse efter 1697 for ugyldig. Det var derfor intet Under, at der ved Ludvig den XlVdes Dyd. knap fandtes et eneste Lang, som ikke var ødelagt og stod paa Randen as Fallit. Torve og Havne havde sra den ældste Tid havt sin egen Lovgivning. Det var der. Handelen var begyndt, og det var der, at den fik fine fyrste Indretninger og Ved- tægter. Z Førstningen havde Dragerne, Udraaberne og Udsælgerne, der gjorde Tjeneste som Mellemmcend imelleni den fremmede Kjchmand og Borgeren, dannet Corporationer, selv styret deres Anliggender og valgt deres Formcend, men nu vare alle disse Mennesker gjorte til kongelige Embeds- mcend. Denne Forandring, som allerede var begyndt i det 14de AarhUndrede, fortsattes i de senere Aarhundreder, og under Ludvig XIV vare disse kongelige Embedsmcend blevne de egentlige Herrer over Markeder og Torve. Den gamle Bestemmelse, ifølge hvilken alle Nærings- drivende fluide indfinde sig paa Torvet og holde Bod to Gange om Ugen, var, som vi have seet, sat til Side unber de hundrede Aars Krig, og den traadte aldrig mere i Krast. Z det syttende Aarhundrede var det kun Hpkerne og Lyse- støberne, som vare forpligtede til at holde Udsalg paa .Torvet Onsdag og Lsverdag. Kornhallen havde derimod Undergaaet faa Forandringer; den bevarede endnu sine fleste middelalderlige Sædvaner. To Klasser Embedsmcend ledede her Forretningerne, nemlig 15*